mindfulness

Læg fokus på det du ønsker i dit liv. Møder du negative følelser, så søg kontrasten i nuet og kærligheden

Krydret med lidt præsident valg, opvækst, mindfulness, tanker og følelser :)  

Donald Trump vandt jo som bekendt, i sidste uge præsidentvalget i USA. Efter det, har mange mennesker - specielt europæere, og halvdelen af amerikanerne, været fyldt med følelser af vrede, frygt og uro omkring fremtiden. Hvad skal der ske? Hvad kan han finde på?

Jeg kan bestemt sætte mig ind i de tanker og følelser! Da jeg vågnede onsdag morgen, tænke jeg det kan ikke passe! Er det virkeligt rigtigt at han har vundet valget? Hvad skal der ske nu? Han er på ingen måde min fortrukne kandidat - hvis du er nysgerrig, havde jeg klart helst set Bernie Sanders, eller Barack Obama på posten igen. Ja jeg ved godt den sidste ikke kunne lade sig gøre, men man kunne vel have ændret lovgivningen, så man kunne sidde i tre perioder :)

Men sandheden er, at vi ikke ved hvad der kommer til at ske - er det ikke rigtigt, hvis du tænker lidt nærmere over det? Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske under Donald Trumps ledelse af USA. Vi kan frygte, eller vi kan håbe det bedste. Og som de fleste af os ved, så er håb og en forventning om at gode ting vil ske, langt det dejligste for os at føle.

Tit er det også sådan, at når der kommer en ny præsident, ny statsminister, eller en ny regering, så tror mange, at det dramatisk vil ændre deres liv. Min erfaring siger mig, at sådan forholder tingene sig ikke. Jo vist kan de komme nogle ændringer, i de rammer vi opererer under, men det påvirker typisk ikke vores dagligdag særligt meget. Vi arbejder stadig for at få den bedst mulige hverdag, følge vores drømme og have det så godt som muligt.  

Frygten for fremtiden og forandringer kan fylde meget i os, men vi kan også vælge, bare at blive i nuet og observere hvad der kommer til at ske. Alle forventninger omkring fremtiden, hvad enten det er håb eller frygt, er konstruktioner i vores sind, der tager os væk fra nuet, som i virkeligheden er det eneste vi reelt har at forholde os til.

Vi har omkring 60.000 tanker om dagen, jeps så mange! Rigtigt mange af dem er bekymringer omkring fremtiden, som meget sjældent i virkeligheden, bliver som vi forstillede os. Så hvorfor ikke øve dig på at være i nuet? Jeg siger ikke at det er nogen nem opgave, specielt fordi mange af os er så vant til at være i vores hoved og vurdere, analysere, fortolke og forberede tingene, men øvelse gør mester :) Sådan har det i hvert været for mig, men jeg øver mig på at være i nuet.

Uanset om du har haft en god og tryg opvækst, vil der komme ”svære” følelser op til overfladen til tider. For ingen er som barn blevet hørt fuldstændig som vi ønskede det, der vil altid være nogle ting vi skal arbejde med, og nogle nye kompetencer vi skal udvikle. Vores forældre har gjort det bedste de kunne, ud fra det ståsted de har haft, det lover jeg dig! :) Men de er ligesom du og jeg kun mennesker, og mennesker de fejler - ingen er perfekte, og det er lige som det skal være! :)     

Har du været igennem meget i din barndom - misbrug, traumer, omsorgssvigt eller andet, vil du måske oftere møde følelser af frygt, uro og vrede. Det er følelser som aldrig blev hørt i barndommen, som kommer frem for at få din opmærksomhed, og det er vigtigt at du lytter til dem. For med de svære følelser, kommer også budskaber som er aktuelle, omkring din udvikling fremover. Typisk er det en ny indsigt, egenskab, eller kompetence, som du skal tilegne dig.

Vid at når der kommer frygt og uro, imens du er alene, så er det nok fordi du har været meget alene som barn, eller i hvert fald følt dig meget alene. Alle de gange hvor du ikke er blevet set, og har fået dine behov mødt. Der har måske også været fare på færre, specielt hvis du kommer fra en dysfunktionel eller misbrugs familie, hvor du har været vant til, at skulle spotte evt. faresignaler hos dine forældre/omsorgspersoner. Du er simpelthen programmeret til at tænke negativt, for at spotte evt. farer. Derved kan det ligge naturligt til dig, at have et negativt og forsvarsfuldt syn på fremtiden, simpelthen som beskyttelse af dig selv. Der ligger også tit en stor ansvarsfølelse hos børn i disse familier, da mange var nød til at blive voksne for hurtigt.

Vid at når du føler frygt og uro, i samværet med andre mennesker, så er det måske fordi du har været vant til at skulle være en kamæleon, altså at tilpasse din opførsel og dine meninger, til hvad du tror andre forventer af dig. En pleaser adfærd der skyldes at en afvisning, eller frygten for at blive forladt, kan føles mildest sagt angstprovokerende. En adfærd der som barn var en overlevelsesmekanisme, på noget der har føltes som en nærdødsoplevelse. Det kan give en følelse af at føle sig forkert, og disconnected fra andre mennesker, fordi man er nød til at lade en del af sig selv blive ude, af de sociale relationer. Der kan også have været misbrug, vold og overgreb, der gør at du naturligt føler frygt for sanktioner, og mistillid til andre personer, indtil du lærer at stole på dem.

Du mærker måske disse følelser, men husk de er ikke sandheden om dig, om hvem du er inderst inde! Når du møder svære følelser og tanker, behøver du ikke overanalysere dem til døde, men flygt ej heller fra dem. Det går de ikke væk af, de kræver din opmærksomhed! Jo mere du flygter, jo mere jager de efter dig. Noget som ”blot” gør ondt at mærke, kan blive lidelsesfuldt, hvis vi løber fra det. Jeg taler af erfaring! Fortæl dit hjerte at frygten for at lide, er værre end selve lidelsen. Ligeledes er frygten for frygten også værre, end frygten i sig selv er.

Du vil møde følelser og tanker af frygt, vrede, uro og fortvivlelse i dit liv, og det vil du gøre til tider og i perioder. Det er en del af livet, sådan er det! Det kan vi ikke rigtigt ændre ved, men vi kan gøre noget ved hvordan vi responderer på dem, og hvor vi lægger fokus. Du kender måske citatet ”Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Så jeg lever en dag ad gangen”. 

Sæt dig et uforstyrret sted hen, og vær nærværende og mindfull med de ”svære” følelser. De vil gerne anerkendes, forstås og rummes. Træk vejret dybt - er der blokeringer i bryst, hals, solar plexus eller mave, så træk også vejret igennem dem. Dybe vejrtrækninger, og giv helt slip på udåndingen. Mærk dem, mærk livet! De er ikke dig, men de er en del af dig, en del af helheden, ligesom alle de positive følelser er. Det er helt i orden, det er lige som det skal være. Det kan føles ubehageligt, men du dør ikke af det - det lover jeg dig J Græd hvis du skal græde, ras hvis du er vred, trøst, omfavn og berolig dig selv, hvis du er bange og urolig. Intet er forkert og du behøver ikke præstere noget. Overdriv gerne dine følelser, for at understrege pointen.

Er der svære, hårde og urolige tanker, så rum dem efter bedste evne. Vid at det ikke er dig, men at de blot er konstruktioner i dit sind, som var nødvendige en gang, det er de ikke længere. Byd dem velkommen, vær nysgerrig, undersøg dem, og se dem fra et lidt dybere sted i dig. Efter du har budt dem velkommen, og kan konkludere, at det er nogle tanker der ikke tjener dig længere, så betragt dem som en ubuden gæst. Vær venlig, men fast - sæt fokus på nye tanker der tjener dig bedre fremadrettet.

Svaret på en negativ følelse, findes i kontrasten. Ellers ville den negative følelse ikke være der.  Vid at dine tanker, og specielt dine følelser er udtryk for et behov, eller for flere behov. Der er noget vigtigt her!  Svaret er meget individuelt, så det må du selv finde ud af :) Du kan evt. gøre det i samarbejde med en professionel, specielt hvis du ikke er vant til - eller har haft svært ved at mærke, og forstå dine følelser. Med øvelse kan du finde svaret i refleksion, efter/under mindfulness med dig selv.

Vejen til at stige i bevidsthed, inkluderer ofte at gå igennem de svære følelser. Men se dem for hvad de er, en budbringer af et behov. Lad dig ikke opsluge af dem, men lær at forså dem, lær at være intime med dem. Hvad vil de gerne fortælle dig? Er det en egenskab du skal lære? Er der noget du skal handle på? Er der noget jeg mangler? Er der noget, der ikke er der, lige nu? Led efter svaret i kontrasten til det du mærker!

Personligt har jeg mærket en del uro igennem min tid, hvilket jeg har måttet affinde mig med, ud fra den baggrund jeg kommer fra. Så der har jeg skullet lede efter mange kontraster. Når jeg mærker uro, hvad er mit behov så nu? Jeg mærker følelserne af uro, og kan konstatere at det er pga. alt den frygt, utryghed og de mange chok, jeg har fået igennem min opvækst. Jeg mærker det, anerkender det, og accepterer det efter bedste evne. Det gør jeg ved at møde følelserne. Jeg trækker vejret igennem det, for at berolige mig selv, uden at jeg behøver grave i, præcis hvor det kommer fra. Jeg reflekterer over hvad jeg har brug for lige nu, hvad er kontrasten til de følelser jeg mærker?

Ah tænkte han, jeg har brug for at være bedre ved mig selv, mere selvkærlighed og selvomsorg, mindre perfektionisme - og at gøre flere gode ting for mig selv. Jeg skal ikke dunke mig selv så meget oven i hovedet, hvilket jeg har været verdensmester til, noget mange med en dysfunktionel opvækst er. Det føles som om vi aldrig gør det godt nok, selvom vi gør det skide godt og knokler benhårdt! :)

Jeg indser også at frygten, uroen og negativ tænkning omkring fremtiden, er noget jeg har været vant til i min opvækst, og at det behøver jeg ikke længere. Jeg kan føle mig tryg alene, fordi der ikke er nogen jeg skal være bange for, eller tage hensyn til længere. Jeg indser også at jeg ikke behøver føle mig utryg blandt andre mennesker, fordi jeg bare kan være mig selv, uden at skulle være bange for, eller have mistillid til andre. Jeg forstår at alt ikke sker over en nat, men med øvelse, og fokus på der hvor jeg vil hen, skal det nok lykkes og manifestere sig i min virkelighed.

Jeg erfarer også at jeg har brug for at være mere i nuet, end hele tiden at være i fremtiden. Mere hjerte, og mindre hjerne. I nuet er der altid kærlighed, hvis vi tuner ind på det - hjertet søger altid nuet. Træk vejret igennem dit hjerte, fra det allermest velmenende sted du kan finde i dig. Tomorrow never comes, når det handler om at finde fred, den skal findes i nuet. Ikke nogen nem opgave I know, men jeg øver mig.

Dit hoved og sind derimod, søger meget ofte fortiden og fremtiden. Det kan være gavnligt, men det er meget forstyrrende for nuet og kærligheden, og den helhjertede oplevelse som hovedet kun kan forstå, men ikke opleve. Jeg tror på at den absolut vigtigste egenskab du kan lære dig selv, er selvkærlighed - om end er den så svær for mange af os at lære og mestre. Mange af os er ikke vant til at være gode ved os selv, og tage imod, vi er måske endda vant til at straffe os selv.

En anden ting jeg har arbejdet på, er at tilgive mine forældre, og også mig selv for den sags skyld - for alle de ting der er sket i fortiden. Det er noget jeg har haft fokus på længe, og derfor ved jeg også det sker - jeg tror ikke der er langt igen. Jeg ved dog også der er nogle egenskaber jeg skal have kultiveret i mig selv, samt nogle ting jeg skal have forstået, før jeg kan slippe helt. Tilgivelse kan være en længere proces, når jeg forsat møder en masse følelser af sorg, vrede og frygt, der fortæller mig at jeg ikke er frigjort endnu. Det er også rigtigt mange år der skal tilgives. Men jeg øver mig i at tage 100% ansvar for alt hvad jeg mærker, fremfor at give fortiden og mine forældre skylden. Mine forældre kan ikke længere give mig det jeg har brug for, det kan kun jeg. 

Man skal selvfølgelig bruge hovedet i en tilgivelsesproces, men det er først når den helhjertede tilgivelse, der kan mærkes helt ned på celleplan indtræffer, at jeg vil proklamere at jeg har tilgivet det hele. Der er så mange der siger at de har tilgivet noget, men når man så går lidt ind under overfladen på tingene, så har de faktisk ikke tilgivet en dyt, når det kommer til stykket. De siger de har tilgivet, men det er mere for at forsøge at komme hen til åbenbaringerne, som vi ved venter på den anden side af tilgivelsen. Inden tilgivelsen ligger alle traumerne, og al vreden, som skal høres og forstås, inden den endelige tilgivelse indtræffer.

Jeg skriver et indlæg om tilgivelse når den indtræffer, for det har jeg rigtigt meget at sige om. Men indtil nu lægger jeg ikke decideret fokus på tilgivelse - jeg lægger fokus på at rumme mig selv, og alt hvad jeg mærker, og så lægger jeg fokus på at nå mine drømme, og skabe det bedste liv for mig. Mit fokus er også på at fortælle den gode historie om min fortid, mig selv og mine skønne forældre, som jeg elsker over alt på jorden - jeg ved de har gjort det bedste de kan <3 For der er heldigvis også en masse gode ting fra min barndom, som lige nu er kontrasten og fokus i min nye fortælling. Er der mon ikke også lyspunkter i din, selvom du har haft det svært? Husk også at fortælle den gode historie om dig, hvad er du god til og hvad er gået godt? Fremfor kun det du er knap så godt til, er mislykkedes, eller har været noget lort.          

Fred begynder med dig og mig <3 Når jeg mærker frygten og uroen i brystet, så kan jeg vælge at føde frygten, med endnu mere frygt. Når jeg fordrer frygten, mærker jeg et endnu større tryk i brystkassen, end det jeg følte i forvejen. Frygten vokser og jeg bliver endnu mere usikker. Men heldigvis har jeg et valg, jeg kan også føde frygten med fred, samhørighed og kærlighed. Jeg kan lægge fokus på det gode i min historie, og det gode fællesskab, med de folk jeg har nær mig. Jeg kan ikke vælge at sige nej tak til de følelser af evt. frygt der kommer, men jeg kan vælge hvad jeg gør med dem. Jeg kan anerkende dem, rumme dem, lægge fokus på kærlighed, og det positive jeg har lyst til at opleve, og derved transformere dem.

Måske kan vi vælge at se USA’s valg af Donald Trump, som en mulighed for at blive mere venlige og kærlige, med ord og handlinger, både overfor os selv og hinanden. Rykke tættere sammen i fællesskab omkring de gode værdier som kærlighed, rummelighed og fred. Vi har alle sammen en sort ulv i os - vi har brug for både den hvide og den sorte ulv. Tak den sorte ulv i dig, fordi den reagerer med vrede, had og frygt, når der er brug for det. Men vid også at det er yderst sjældent der er brug for det mere. Vi kan vælge at være i nuet, og have et kærligt fokus. Kan man ikke være i nuet, hvilket vi ikke altid kan, kan vi ligeså godt vælge at se håbefuldt og lyst på en ukendt fremtid, fremfor at se farefyldt på den. Jeg ved godt hvad jeg vælger, hvad vælger du?

Del, like og kommenter gerne indlægget. Jeg vil gerne høre fra dig! :)