Tilgivelse

Har du tilgivet dig selv i dag?

Nogle dage går det hele bare rigtigt stærkt. Du kommer måske lidt sent op, kommer for sent ud af døren, og der er stress og jag på. Du har en lorte hår dag, og ligner en der burde have sovet mindst to timer længere, måske faktisk tre. Måske skulle du bare været blevet under dynen hele dagen! Det går stærkt på arbejdet, og der er en masse praktiske ting der skal gøres og nås. Sådan en dag havde jeg i dag.

Det er altid nemmest at være god ved sig selv, når det hele spiller og alt kører som det skal. Men på de dage hvor det hele føles hårdt, kan det være svært at finde plads til at være gode ved os selv. Det er tit her selvkritikken kan få overtaget, fremfor selvkærligheden og selvomsorgen, som i virkeligeligheden er den vi ar allermest har brug for, specielt på den slags dage.

På de dage hvor der ikke er styr på lortet, men lort på styret - så STOP op. Husk du kan godt nå at ændre din dag undervejs, også selvom den ikke er slut endnu. Det er selvfølgelig altid dejligst at få en god start på dagen, men en god og hyggelig morgen, men vi kan godt ændre den på vejen.

Mange har en tildens til at dømme en dag, som en lorte dag, bare fordi den er startet dårligt. ”shit det bliver en lorte dag det her” Men sådan behøver det ikke at være, vi har et valg, og kan ændre tingene undervejs.

Så næste gang det hele er ret hektisk, så stop op - break - tag en pause. Find et sted hvor du kan være dig selv, og træk vejret. Træk vejret så dybt du kan ned i maven, brug en 5 - 10 min. med dig selv og find dit fokus og din selvomsorg.

Når det hele går stærkt har vi det med at lade tingene løbe af med os, og ryge ned i de vaner og mønstre, som vi kun kender alt for godt. Tilgiv dig selv, du gør altid det bedste du kan <3 Vid at du faktisk altid gør det bedste du kan, nogle gange ryger du bare ind i nogle mønstre og automatismer, som tjente dig engang for at overleve, men som ikke tjener dig længere. Tilgiv dig selv for det <3

Vid at du gør det godt nok, du behøver ikke løbe stærkere end 10 heste. Du gør altid det bedste du kan! Men det er også værd at spørge sig selv, hvorfor løber vi egentligt så stærkt? Vi gør det jo rigtigt meget, de fleste af os.

Er det bare blevet en vane at løbe stærkt i vores samfund? Hvad er det vi skal nå? Skal vi præstere, for at få andres anderkendelse? Er vi bange for at blive sanktioneret, hvis vi ikke gør det godt nok? Hmm, det er værd at spørge sig selv om - hvorfor gør jeg som jeg gør?

Hvad er guleroden? For der er altid en gulerod, og det kan være forskelligt fra person til person, hvad den gulerod er. Men en ting er sikkert - vi er alle kærlige og gode mennesker. Alt hvad vi gør, det gør vi for i sidste instans for at føle os anderkendt og elsket, sådan er det at være et flokdyr. Også selvom det er noget, der næsten saboterer os selv.

Her er det vigtigt at anderkende sig selv, fremfor at søge andres anderkendelse. Heri ligger at tilgive dig selv, for at løbe stærkere end du måske kan - eller hvad du godt ved, er godt for dig. Løb aldrig stærkere, end den langsomste del af dig kan være med. Hvis du bruger den sætning, så er du godt på vej, mod at finde mere fred i dig selv <3

Hvis du stopper op i løbet af dagen når der er run på, får trukket vejret, og korrigeret, kan du faktisk nå at ændre hvad der lignede en skod dag, til at blive en fantastisk dag. Tilgiv dig selv for at være røget ind i dine gamle mønstre - at være blevet taget af en form, der skal præstere en helt masse.

Vi bliver alle sammen taget af former til tider, som ligger lagt væk fra den person vi i virkeligheden er. Former som vi har tillært os under opvæksten, af det samfund vi lever i, religion, generations former og traumer, og mange andre steder fra.

Den vi i virkeligheden er, helt dybest inde, er vores essens, vores væren, vores autentiske jeg, os selv <3 Her er vi bare. Vi kan godt være i vores essens, samtidig med at vi gør ting. Vi gør bare tingene mere mindfuldt, mere bevidst, mere roligt, blidere og mere nænsomt.  

Når hastværk alligevel er lastværk, og multitasking er ved at blive yt, så hvorfor ikke lad os prøve noget nyt? Las os gøre tingene noget mere langsomt, og med sikkerhed vide at vi får det bedre af det, men faktisk også tro på, at vi får et bedre resultat ud af det :)

Jeg har været vant til at løbe rigtigt stærkt det meste af mit liv. Jeg har været vant til at skulle have styr på alt ting, hjælpe alle andre, please, være dygtig og perfektionistisk, men jeg er faktisk røvtræt af det, så nu vil jeg forsøge at gøre tingene lidt langsommere. Er du med mig? :)

Når vi bliver taget af forskellige former, f.eks. den kontrollerende, den præsterende, den bedrevidende, den kritiske (find selv på flere), så kan det være godt at give dem et klingende navn, så er det nemmere for dig, at se når du bliver taget af en form, som ikke er dig.

F.eks. perfektionistiske Per, eller præsterende Poul - ah yes der var præsterende Poul igen. Så siger du ”hej hej præsterende Poul, tak fordi du kiggede frem og huskede mig på at du også er en del af mig”. Jeg ser dig, og ved at du har hjulpet mig mange gange - men i dag vælger jeg bare at være mig selv, og jeg behøver ikke præstere. Men tak for at du har beskyttet og hjulpet mig tidligere.

På den måde er du selvkærlig, da du elsker nogle af de sider af dig selv, du måske har sværest ved at acceptere. Du accepterer at det også er en del af dig. Alle vores former, egosider, følelser og tanker er en del af os - men de er ikke os. Hvilket er meget vigtigt at forstå!

Vi er som mennesker så sammensatte, med en hel verden af forskellige sider i os. Vi er så mange ting på en gang. Vejen til selvkærlighed, går igennem at acceptere alle dele af os selv, samt lære os selv rigtigt at kende. Jo mere du kender dig selv, jo nemmere er det at elske dig selv. Hvad vi har modtand på vokser. What you resist persists!

Accepter alle dele af dig selv - vid at vi alle til tider kan være grådige, bedrevidende, løgnagtige, bedrageriske, manipulerende, nærrige, egoistiske, klingende, needy, uretfærdige (find selv på flere). Det er en del af den oplevelse, det er at være menneske. Accepter det, med vid også at du har et valg.

Du mærker impulsen og den side af dig, der gør eller vil noget, som du ikke så godt kan lide, men det gør dig ikke til et dårligt menneske - husk igen vi mærker det alle til tider. Accepter at det kan komme, men vid at du har valget til at handle i din egen bedste interesse.

Du kan handle efter hvad dit hjerte og sjæl ønsker, ikke hvad dit ego fortæller dig. Dit ego tror på splittelse konkurrence og sammentrækning, mens dit hjerte tror på sammenhold, sammenhæng og udvidelse <3 Jeg ved godt hvad jeg vælger, hvad vælger du? <3

Når jeg siger til dig at alle mennesker er gode på bunden, vil du måske tænke ”ah er du nu sikker på det” - ja det er jeg faktisk. Vi har alle en moral og en etik, der gør at vi føler skam eller dårlig samvittighed, når vi mener at vi har gjort noget galt.

Der er ikke nogen der fortæller os at vi skal have dårlig samvittighed, det er noget vi helt automatisk har. Både fordi vi er bange for at blive udstødt af flokken, for det vi har gjort. Men også fordi vi er gode mennesker, der helt automatisk får det dårligt, hvis vi har gjort noget, som vi ved kan såre andre.

Når nogen kan blive psykopater eller narcissister, så tror jeg helt bestemt det skyldes noget i deres opvækst, miljø eller måske arv, der gør at de er blevet sådan. Det er sådan de har måttet overleve, for at få kærlighed, på deres helt egen twistet måde. Dybt nede på bunden er de stadig gode mennesker, men vilkår som vi ikke altid forstår, gør at de er blevet som de er blevet. Det betyder på ingen måde, at deres handlinger er i orden.

Den dårlige samvittighed eller skam over vores handlinger, er det der har gjort at vi som mennesker har overlevet. Det er en mekanisme der fortæller os at vi har gjort noget galt, så vi ikke gør det igen. Men for nogle, herunder mig selv, kan man nemt komme til at holde sig selv fanget, ja nærmest straffe sig selv, over nogle ting man har gjort i fortiden.

Når vi nærmeste straffer os selv, for noget vi har gjort i fortiden, vil du så ikke give mig ret i at vi faktisk er ret gode mennesker? Det synes jeg :) Måske er der stadig nogen du skal sige undskyld til, for noget du har gjort i fortiden? Men hvis du har sagt undskyld, er det så ikke på tide at tilgive dig selv, og sætte dig selv fri?

Vid at du har lært det du skulle, men at du ikke behøver at holde dig selv fanget længere. Du kan sætte dig selv fri.  Faktisk har du været fri hele tiden, du har bare ikke indset det endnu <3 Se det for hvad det har været - læring, intet andet! Læring så du forstår hvad der ikke er godt for dig at gøre, men hvad dit ego kan drive dig til at gøre. Accepter at det også er en del af dig <3

Du har et valg, at se det som læring, fremfor at blive ved med at straffe dig selv. Jeg vil vædde på at du har syndet og angret - du har udstået din straf <3 Så er det ikke på tide at sætte dig selv fri? Det er klart at du skal bruge din læring, til ikke at gentage de samme ting igen. Du har et valg til at gøre det rigtige fremover.

Men selv her er vi jo ret uperfekte, og kan lave den samme fejl igen og igen, sådan er det at være menneske. Vi er uperfekte, hvilket gør os perfekte :) Så vi må tilgive og selv igen og igen, for at lave de samme fejl igen og igen. Ligesom vi må tilgive andre igen og igen, for at lave de samme fejl igen og igen.

Hvor tit har du ikke tænkt, det troede jeg da jeg var ovre, og havde arbejdet med og fået styr på, blot for at stå i det samme tema igen, måske for at skulle lære noget nyt den næste gang? Sådan er det, masser af accept til dig selv <3      

Rigtigt mange af de byrder, fra fortiden, vi bærer på vores skuldre, er slet ikke vores at bære. De kommer af falsk forpligtelse - en falsk forpligtelse af at skulle redde andre, eller straffe os selv for at have togtet andre. Opvækst, samfund og religion spiller tit en stor rolle her, noget jeg vil skrive mere om i fremtiden.  

Vid at du i dag ikke behøver at redde andre - den eneste du skal redde er dig selv. Hvis alle redder sig selv, naturligvis med støtte fra hinanden, så vil der en dag være fred i verden <3 Tilgiv dig selv for ikke at kunne redde alle andre, og tilgiv dig selv for de ting du har gjort mod andre, både i fortiden, men også i dag <3

 

En lille øvelse

Tag en dyb vejrtrækning ind på spørgsmålet (helt ned i maven) og udånd bagefter, ved at slippe luften helt.

 

Jeg tilgiver mig selv for ___________

Er jeg villig til at slippe denne følelse?

Hvornår?

Sid stille med dig selv og se hvad der sker. Var der modstand, eller var der noget der slap? Hvis der var modstand, hvad skal der så til, før du kan slippe det, som du ikke kan tilgive dig selv for?    

En anden god øvelse, er at skrive tre ned i en dagbog, tre ting du tilgiver dig selv for, lige inden du går i seng. Det kan være stort som småt. Gør det ikke til en opgave og en sur pligt, men gør det til noget, hvor du kan slippe noget der har naget dig i løbet af dagen <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.