Skygger

Du er den kærlighed du søger.

Din sande natur er kærlighed, det er din essens, din væren.

Her hvor du ikke skal gøre eller præstere noget, her hvor du ikke skal være noget bestemt. Du er bare, og ikke bare er du god nok som du er, du er fantastisk som du er. 

Her er du forbundet til dig selv, andre mennesker og noget der er større end dig.

Alt hvad der føles skidt, og som ikke sandt for dig, er noget der er tillært - enten i din opvækst, miljø, eller arv, som mærkes på celleniveau, da dine forgængere oplevede ting, der lever videre i dig. Det er ikke dig! 

Mange af dine overbevisninger er slet ikke dig, eller det du virkelig mener. Det er noget du har tillært dig igennem livet, opvæksten og den kultur du er opvokset i. Hvis det ikke føles godt i dig, så er det ikke din sandhed.

Se bare på en baby, hvor frie de er. De er ikke blevet tyranniseret, med at skulle være noget bestemt endnu. De er forsat frie <3

Husk altid på, at den kærlighed du søger er i dig, den finder du nemmest ved at tage kontakt til dit hjerte, og stille og roligt trække vejret igennem det, fra det mest empatiske sted i dig.

Det er anderledes for mange at tænke, at vi ikke skal jagte kærligheden hos andre, da det er det vi er vant til. Vi har naturligvis brug for andres kærlighed, da vi er et flokdyr, men den kan kun være et tillæg til vores egen kærlighed, i os selv, og til os selv. Vi kan ikke fravriste andre kærlighed.

Men mange gange er den kærlighed blokeret af livets omstændigheder, tunge oplevelser og trælse overbevisninger, som vi har samlet op igennem livet.  

Hvis du har haft en udfordrende opvækst, f.eks. med misbrug eller andet, så er der en stor chance for at du har følt at det hele var din skyld. Det er naturligt for et barn at føle det, da de mange svigt, gør at et barn naturligt vender skylden indad.

Det gør barnet fordi det i mange situationer ikke er blevet mødt med den kærlighed, som han/hun burde have haft. Barnet er helt afhængige af de voksne, og er nød til at tilpasse sig 100%. Den manglende kærlighed og anderkendelse, gør at barnet tolker - der må være noget galt med mig, jeg er ikke god nok som jeg er, jeg er ikke værd at elske - ergo er det hele er min skyld.  

MEN det er på ingen måde sandt, blot en tolkning som du har lavet mange gange som barn. En tolkning du måske første gang lavede da du var tre år. Hvor gammel er du i dag? Kan du ændre den beslutning? Det kan jeg love dig for du kan. Du er voksen nu, og må godt tage nye beslutninger og ansvar for dig selv. Se forskellen mellem barn og voksen (ego og dit højere selv). Men husk og giv barnet og egoet i dig, masser af kærlighed.

Du er god nok som du er, og du er værd at elske lige præcis som du er, uden at du behøver præstere noget til gengæld. Færdig bum <3

ALLE dine følelser er også okay, du må godt være det hele, og du må godt fylde, tage plads, og være dig! Slip skammen over dine følelser.

Din selvkritik er et resultat at det produkt du blev, igennem din opvækst. Hvis du har tolket at det hele er din skyld, og du ikke er værd at elske, ja så er det klart, at der er en selvkritikker der huserer og fortæller dig at du ikke er god nok, aldrig kan gøre det ordentligt, ikke er klog nok, smuk nok osv.

SEND de gamle overbevisninger af skyld, skam og selvkritik på porten, du må godt! <3 Værn om følelserne, rum dem, accepter dem og udtryk dig om nødvendigt. Men lad dem ikke styre dig. Du må gerne bare være dig, faktisk er det det, som du har ønsket dig allermest hele dit liv. Du måtte lukke ned for det igennem opvæksten for at overleve, det behøver du ikke mere <3

Husk vi er kærlighed, vi har den i os, og vi har altid haft den i os. Den kræft der ligger bag ved alle vores masker, personaer og tillagte overbevisninger.

En universal kærligheds kraft, der er større end den, du kunne have fået i din opvækst. Den guddommelige kærlighedskraft, der kommer direkte fra den kilde, hvoraf du blev skabt.

Den er så stærk at den kan heale alt sorg, vrede, frygt, skam og selvkritik, som dit ego nogensinde har skabt. En kraft der forbinder dig med alt og alle, med dig selv, med andre og med hele universet. Du har sikkert mærket glimt af den, når du er i flow.  

Vi mærker alle glimt af den, og ønsker vi kan blive der hele tiden. Men bare fordi vi ikke er i kontakt med det hele tiden, betyder det ikke at den ikke er der.

Den er blot maskeret af følelser, overbevisninger og fejlagtig læring. Rum de svære følelser, og se hvilken læring de kommer med, tør at blive i dem, så længe det kræves. Andre gange er en kort anerkendelse nok. Husk du er ikke dine følelser, du har følelser. Du er den kærlighed der kigger bagved, øjnene bag øjnene, din essens.

Ej heller er du dine tanker, du har tanker. Se på tankerne, og sig hmm okay, hvor mon det her kommer fra. Du behøver ikke tage stilling til, eller køre suppe på dine negative tanker. Blot registrer dem og lad dem passere.

Når det kommer til de ting vi frygter, eller skammer os over. Så kan du spørge dig selv, hvad er det jeg ikke vil blive set/opdaget som? Det er vores skyggesider.  

Det kan være.

Jeg vil ikke blive opdaget som en der er sårbar. Jeg føler folk kan se igennem mig.

Jeg vil ikke blive opdaget som værende nervøs eller usikker…

Jeg vil ikke gennemskues som en der lyver og manipulerer andre…

Tænk hvis folk finder ud af at jeg er dum….

Jeg frygter så meget en afvisning, eller at blive forladt, så derfor gemmer jeg mig i stedet. (Husk at kritik eller et skænderi er ikke det samme som at blive afvist, blot en midlertidig uoverensstemmelse)

Jeg føler mig ikke elsket og værdig, jeg håber ikke andre lægger mærke til det…

Jeg føler mig helt fantastisk, men jeg gør mig middelmådig, fordi andre ikke må se mit lys…

Det er personens egen logik. Når du opdager noget i dig selv, som du ikke har kunnet acceptere, så giv det kærlighed. Elsk alt det, som du ikke har kunnet elske ved dig selv.

Mange gange kan du ikke elske noget ved dig selv, som du ikke har accepteret i dig selv, eller ligefrem hader. Du er nød til at elske at du hader f.eks. din røv, før du rent faktisk kan elske selve din røv. Giv kærlighed til din modstand først. Hvis det giver mening :)

Vi kan gøre meget selv, men nogen gange kan det være godt at dele de ting vi frygter og skammer os over, i gruppesammenhænge. Her kan man virkelig heale hinanden <3   

Kærligheden er i dig, du er kærligheden <3     

Jeg er enestående, værdifuld, elsket og sexet! Hvad har du sværest ved at sige om dig selv?

Og du er enestående, værdifuld, elsket og sexet <3

Ligeså svært vi har ved at stå ved de skamfulde og mørke sider af os, stå ved vores sår, som vi alle har, i større eller mindre grad - ligeså svært har rigtigt mange af os, ved at stå ved de lyse sider af os selv.

Forestil dig at du er ligesom et stort slot indeni, med en masse forskellige rum, med hver sine egenskaber. Når du bliver født, har du adgang til alle disse rum og egenskaber, og tænker ikke over når du benytter dig af de forskellige egenskaber, du gør det bare - legende og let.

Gennem din opvækst bliver du påvirket af samfund, kultur, forældre, lærere, religion, venner og det gør at du lukker døren til nogle af rummene, pga. skam og for at overleve. Tit er vi nød til at sætte nogle af vores egenskaber i skyggen, for at overleve de omstændigheder vi er i.

I kælderen bor typisk din skam, sorg og største frygt, ting du har sværest ved at åbne op for. Men øverst oppe i slottet, på de øverste etager, her bor de allermest lyse og stærke sider af dig, og dem kan det faktisk også være du er bange for at vise og tage i brug.

Hvorfor? Jeg tror det har meget at gøre med at vi lever i en jantelovs kultur, hvor man ikke må være mere end andre. I et håbløst forsøg på ikke at skille os ud og passe ind, pakker vi disse sider af os selv væk.

Man behøver hverken være mere eller bedre end andre, for at turde at stå ved sit eget værd og sin egen værdighed. Det er okay at give sig selv selvomsorg, det er okay at elske sig selv, det er okay at føle sig dejlig, eller synes man selv er sej, det er okay at være lidt selvfed. Man behøver jo ikke være et røvhul overfor andre, for den sags skyld :)

Rigtigt mange af de lyse sider vi har sat i skyggen, skyldes ting vi har lært og fået at vide i opvæksten. F.eks. lad nu være at være så fjollet, lad nu være at larme, skru lige ned for glæden (til det entusiastiske barn), du skal ikke tro du er mere end andre osv. osv.

Det kan også være at du har lukket af for at måtte føle dig vigtig, elsket eller anderkendt, fordi du følte du var nød til at sørge for, og redde andre i familien, eller for at redde hele familien i sig selv. Du var nød til at sætte andre forrest, for at sørge for deres og din egen overlevelse.   

Næste gang du bliver trigget/irriteret over en anden person, så prøv at lægge mærke til om det i virkeligheden er den egenskab personen udviser, som du bliver trigget af, og ikke så meget personen i sig selv, det er det nemlig ret tit!

F.eks. hvis personen er meget højtråbende, så tænk over om du i virkeligheden også godt kunne tænke dig at være mere højtråbende (eller i hvert fald at kunne udtrykke dig mere tydeligt). Det kan også være at du er ret højtråbende, og i virkeligheden skammer dig over det. Du ser nu dig selv, eksemplificeret af en anden.

Se det som en udviklingsmulighed. Som oftest når nogen irriterer dig, er det fordi der er noget du skal kigge på i dig selv. Det har sjældent noget med den anden person at gøre. Accepter og tilgiv dig selv for, at du dømmer andre, det gør vi alle tid tider, men kig indad og se det som et udviklingspotentielle i dig selv.

Så hvilke positive egenskaber har du sat i skyggen, hvilke rum har du lukket døren til? I dag handler det om åbne døren til dem igen, og øve dig i at finde disse egenskaber frem igen.

Hvad har du aller sværest ved at sige til dig selv, eller til andre. Det skal være noget som du rødmer af, eller finder grænseoverskridende at sige, ellers er det ikke stærkt nok <3

Jeg er _____________________________

Forslag til ord og inspiration.

Enestående, værdifuld, elsket, lækker, smuk, sexet, powerful, handlekraftig, lidenskabelig, passioneret, autentisk, fantastisk, dejlig, vigtig, ønsket, charmerende, kærlig, magtfuld, dygtig, sød, intelligent, modig, stærk, morsom, brillant, uundværlig, sprudlende, god, misundelsesværdig, guddommelig, kreativ, god, ren, retfærdig, selvsikker osv.

Det du har sværest ved at sige, det er det du skal øve dig i at fortælle dig selv. Øv dig i at genfind den side (eller flere sider) af dig selv. Hvis du kan se det i andre, har du det også i dig - det lover jeg dig <3

Bliver du trigget af den side i andre, så står du dog ikke ved den side af dig selv endnu. Her kan du øve dig i, igen at tage ejerskab af den side, som du som fødselsret er født med. Uanset hvad du har været igennem, og uanset hvad du har måttet lukke ned for.

Sig det til dig selv, skriv det ned og hav det et sted hvor du kigger på det. Det virker måske ikke til at starte med, og kan virke lidt dumt, men som tiden går, vil du begynde at tro på det, og kan mere og mere tage ejerskab for det.

Det ultimative er at sige det til andre, og få dem til at sige det tilbage til dig igen. Gerne en del gange over flere minutter - træk samtidig vejret ind i det og mærk hvordan følelserne i kroppen flytter sig rundt. Du kan måske få en du stoler på, til at lave denne øvelse med dig <3 Det er ret kraftfuldt <3

Hvad har du sværest ved at sige om dig selv? Jeg er _______________

Du må meget gerne skrive det her i kommentarfeltet, eller privat til mig. Jeg vil meget gerne høre :)

God fornøjelse <3

Del, like og kommenter gerne indlægget

Har du tilgivet dig selv i dag?

Nogle dage går det hele bare rigtigt stærkt. Du kommer måske lidt sent op, kommer for sent ud af døren, og der er stress og jag på. Du har en lorte hår dag, og ligner en der burde have sovet mindst to timer længere, måske faktisk tre. Måske skulle du bare været blevet under dynen hele dagen! Det går stærkt på arbejdet, og der er en masse praktiske ting der skal gøres og nås. Sådan en dag havde jeg i dag.

Det er altid nemmest at være god ved sig selv, når det hele spiller og alt kører som det skal. Men på de dage hvor det hele føles hårdt, kan det være svært at finde plads til at være gode ved os selv. Det er tit her selvkritikken kan få overtaget, fremfor selvkærligheden og selvomsorgen, som i virkeligeligheden er den vi ar allermest har brug for, specielt på den slags dage.

På de dage hvor der ikke er styr på lortet, men lort på styret - så STOP op. Husk du kan godt nå at ændre din dag undervejs, også selvom den ikke er slut endnu. Det er selvfølgelig altid dejligst at få en god start på dagen, men en god og hyggelig morgen, men vi kan godt ændre den på vejen.

Mange har en tildens til at dømme en dag, som en lorte dag, bare fordi den er startet dårligt. ”shit det bliver en lorte dag det her” Men sådan behøver det ikke at være, vi har et valg, og kan ændre tingene undervejs.

Så næste gang det hele er ret hektisk, så stop op - break - tag en pause. Find et sted hvor du kan være dig selv, og træk vejret. Træk vejret så dybt du kan ned i maven, brug en 5 - 10 min. med dig selv og find dit fokus og din selvomsorg.

Når det hele går stærkt har vi det med at lade tingene løbe af med os, og ryge ned i de vaner og mønstre, som vi kun kender alt for godt. Tilgiv dig selv, du gør altid det bedste du kan <3 Vid at du faktisk altid gør det bedste du kan, nogle gange ryger du bare ind i nogle mønstre og automatismer, som tjente dig engang for at overleve, men som ikke tjener dig længere. Tilgiv dig selv for det <3

Vid at du gør det godt nok, du behøver ikke løbe stærkere end 10 heste. Du gør altid det bedste du kan! Men det er også værd at spørge sig selv, hvorfor løber vi egentligt så stærkt? Vi gør det jo rigtigt meget, de fleste af os.

Er det bare blevet en vane at løbe stærkt i vores samfund? Hvad er det vi skal nå? Skal vi præstere, for at få andres anderkendelse? Er vi bange for at blive sanktioneret, hvis vi ikke gør det godt nok? Hmm, det er værd at spørge sig selv om - hvorfor gør jeg som jeg gør?

Hvad er guleroden? For der er altid en gulerod, og det kan være forskelligt fra person til person, hvad den gulerod er. Men en ting er sikkert - vi er alle kærlige og gode mennesker. Alt hvad vi gør, det gør vi for i sidste instans for at føle os anderkendt og elsket, sådan er det at være et flokdyr. Også selvom det er noget, der næsten saboterer os selv.

Her er det vigtigt at anderkende sig selv, fremfor at søge andres anderkendelse. Heri ligger at tilgive dig selv, for at løbe stærkere end du måske kan - eller hvad du godt ved, er godt for dig. Løb aldrig stærkere, end den langsomste del af dig kan være med. Hvis du bruger den sætning, så er du godt på vej, mod at finde mere fred i dig selv <3

Hvis du stopper op i løbet af dagen når der er run på, får trukket vejret, og korrigeret, kan du faktisk nå at ændre hvad der lignede en skod dag, til at blive en fantastisk dag. Tilgiv dig selv for at være røget ind i dine gamle mønstre - at være blevet taget af en form, der skal præstere en helt masse.

Vi bliver alle sammen taget af former til tider, som ligger lagt væk fra den person vi i virkeligheden er. Former som vi har tillært os under opvæksten, af det samfund vi lever i, religion, generations former og traumer, og mange andre steder fra.

Den vi i virkeligheden er, helt dybest inde, er vores essens, vores væren, vores autentiske jeg, os selv <3 Her er vi bare. Vi kan godt være i vores essens, samtidig med at vi gør ting. Vi gør bare tingene mere mindfuldt, mere bevidst, mere roligt, blidere og mere nænsomt.  

Når hastværk alligevel er lastværk, og multitasking er ved at blive yt, så hvorfor ikke lad os prøve noget nyt? Las os gøre tingene noget mere langsomt, og med sikkerhed vide at vi får det bedre af det, men faktisk også tro på, at vi får et bedre resultat ud af det :)

Jeg har været vant til at løbe rigtigt stærkt det meste af mit liv. Jeg har været vant til at skulle have styr på alt ting, hjælpe alle andre, please, være dygtig og perfektionistisk, men jeg er faktisk røvtræt af det, så nu vil jeg forsøge at gøre tingene lidt langsommere. Er du med mig? :)

Når vi bliver taget af forskellige former, f.eks. den kontrollerende, den præsterende, den bedrevidende, den kritiske (find selv på flere), så kan det være godt at give dem et klingende navn, så er det nemmere for dig, at se når du bliver taget af en form, som ikke er dig.

F.eks. perfektionistiske Per, eller præsterende Poul - ah yes der var præsterende Poul igen. Så siger du ”hej hej præsterende Poul, tak fordi du kiggede frem og huskede mig på at du også er en del af mig”. Jeg ser dig, og ved at du har hjulpet mig mange gange - men i dag vælger jeg bare at være mig selv, og jeg behøver ikke præstere. Men tak for at du har beskyttet og hjulpet mig tidligere.

På den måde er du selvkærlig, da du elsker nogle af de sider af dig selv, du måske har sværest ved at acceptere. Du accepterer at det også er en del af dig. Alle vores former, egosider, følelser og tanker er en del af os - men de er ikke os. Hvilket er meget vigtigt at forstå!

Vi er som mennesker så sammensatte, med en hel verden af forskellige sider i os. Vi er så mange ting på en gang. Vejen til selvkærlighed, går igennem at acceptere alle dele af os selv, samt lære os selv rigtigt at kende. Jo mere du kender dig selv, jo nemmere er det at elske dig selv. Hvad vi har modtand på vokser. What you resist persists!

Accepter alle dele af dig selv - vid at vi alle til tider kan være grådige, bedrevidende, løgnagtige, bedrageriske, manipulerende, nærrige, egoistiske, klingende, needy, uretfærdige (find selv på flere). Det er en del af den oplevelse, det er at være menneske. Accepter det, med vid også at du har et valg.

Du mærker impulsen og den side af dig, der gør eller vil noget, som du ikke så godt kan lide, men det gør dig ikke til et dårligt menneske - husk igen vi mærker det alle til tider. Accepter at det kan komme, men vid at du har valget til at handle i din egen bedste interesse.

Du kan handle efter hvad dit hjerte og sjæl ønsker, ikke hvad dit ego fortæller dig. Dit ego tror på splittelse konkurrence og sammentrækning, mens dit hjerte tror på sammenhold, sammenhæng og udvidelse <3 Jeg ved godt hvad jeg vælger, hvad vælger du? <3

Når jeg siger til dig at alle mennesker er gode på bunden, vil du måske tænke ”ah er du nu sikker på det” - ja det er jeg faktisk. Vi har alle en moral og en etik, der gør at vi føler skam eller dårlig samvittighed, når vi mener at vi har gjort noget galt.

Der er ikke nogen der fortæller os at vi skal have dårlig samvittighed, det er noget vi helt automatisk har. Både fordi vi er bange for at blive udstødt af flokken, for det vi har gjort. Men også fordi vi er gode mennesker, der helt automatisk får det dårligt, hvis vi har gjort noget, som vi ved kan såre andre.

Når nogen kan blive psykopater eller narcissister, så tror jeg helt bestemt det skyldes noget i deres opvækst, miljø eller måske arv, der gør at de er blevet sådan. Det er sådan de har måttet overleve, for at få kærlighed, på deres helt egen twistet måde. Dybt nede på bunden er de stadig gode mennesker, men vilkår som vi ikke altid forstår, gør at de er blevet som de er blevet. Det betyder på ingen måde, at deres handlinger er i orden.

Den dårlige samvittighed eller skam over vores handlinger, er det der har gjort at vi som mennesker har overlevet. Det er en mekanisme der fortæller os at vi har gjort noget galt, så vi ikke gør det igen. Men for nogle, herunder mig selv, kan man nemt komme til at holde sig selv fanget, ja nærmest straffe sig selv, over nogle ting man har gjort i fortiden.

Når vi nærmeste straffer os selv, for noget vi har gjort i fortiden, vil du så ikke give mig ret i at vi faktisk er ret gode mennesker? Det synes jeg :) Måske er der stadig nogen du skal sige undskyld til, for noget du har gjort i fortiden? Men hvis du har sagt undskyld, er det så ikke på tide at tilgive dig selv, og sætte dig selv fri?

Vid at du har lært det du skulle, men at du ikke behøver at holde dig selv fanget længere. Du kan sætte dig selv fri.  Faktisk har du været fri hele tiden, du har bare ikke indset det endnu <3 Se det for hvad det har været - læring, intet andet! Læring så du forstår hvad der ikke er godt for dig at gøre, men hvad dit ego kan drive dig til at gøre. Accepter at det også er en del af dig <3

Du har et valg, at se det som læring, fremfor at blive ved med at straffe dig selv. Jeg vil vædde på at du har syndet og angret - du har udstået din straf <3 Så er det ikke på tide at sætte dig selv fri? Det er klart at du skal bruge din læring, til ikke at gentage de samme ting igen. Du har et valg til at gøre det rigtige fremover.

Men selv her er vi jo ret uperfekte, og kan lave den samme fejl igen og igen, sådan er det at være menneske. Vi er uperfekte, hvilket gør os perfekte :) Så vi må tilgive og selv igen og igen, for at lave de samme fejl igen og igen. Ligesom vi må tilgive andre igen og igen, for at lave de samme fejl igen og igen.

Hvor tit har du ikke tænkt, det troede jeg da jeg var ovre, og havde arbejdet med og fået styr på, blot for at stå i det samme tema igen, måske for at skulle lære noget nyt den næste gang? Sådan er det, masser af accept til dig selv <3      

Rigtigt mange af de byrder, fra fortiden, vi bærer på vores skuldre, er slet ikke vores at bære. De kommer af falsk forpligtelse - en falsk forpligtelse af at skulle redde andre, eller straffe os selv for at have togtet andre. Opvækst, samfund og religion spiller tit en stor rolle her, noget jeg vil skrive mere om i fremtiden.  

Vid at du i dag ikke behøver at redde andre - den eneste du skal redde er dig selv. Hvis alle redder sig selv, naturligvis med støtte fra hinanden, så vil der en dag være fred i verden <3 Tilgiv dig selv for ikke at kunne redde alle andre, og tilgiv dig selv for de ting du har gjort mod andre, både i fortiden, men også i dag <3

 

En lille øvelse

Tag en dyb vejrtrækning ind på spørgsmålet (helt ned i maven) og udånd bagefter, ved at slippe luften helt.

 

Jeg tilgiver mig selv for ___________

Er jeg villig til at slippe denne følelse?

Hvornår?

Sid stille med dig selv og se hvad der sker. Var der modstand, eller var der noget der slap? Hvis der var modstand, hvad skal der så til, før du kan slippe det, som du ikke kan tilgive dig selv for?    

En anden god øvelse, er at skrive tre ned i en dagbog, tre ting du tilgiver dig selv for, lige inden du går i seng. Det kan være stort som småt. Gør det ikke til en opgave og en sur pligt, men gør det til noget, hvor du kan slippe noget der har naget dig i løbet af dagen <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Det vigtigste forhold du nogensinde får - om dit ego, selvværd, følelser, at ændre mindset og søge dit hjerte

Der er nok delte meninger om, hvad det vigtigste forhold du nogensinde får er, men i min bog er det forholdet til dig selv. Der vil måske være nogen med børn, der giver mig på puklen nu - eller nogen der har en fantastisk ægteskab, et super godt forhold til deres forældre, eller en anden, der vil være af en anden mening. Men ligesom i flyet, hvor det er vigtigst at tage sin egen iltmaske på først, inden man giver den til sit barn eller andre, er det vigtigst at kunne fylde sin egen kop op først, før man kan fylde andres op.   

At kunne fylde sig selv op, før du fylder andre op, handler om at lære at lytte til dine behov, og gøre det som der er rigtigt og godt for dig. Det betyder ikke at du behøver blive et egoistisk røvhul overfor andre, det betyder bare at du lærer at stå ved dig selv - det kan godt gøres, samtidig med at du er empatisk overfor andre.

Det handler ikke så meget om selvtillid, som er meget præget af det ydre, altså at opnå og præstere noget. Det handler mere om selvværd - selvværd er det som vi har, uanset hvor meget eller lidt vi har af materielle ting, social status, prestige mv. Der findes rigtigt mange der har en god selvtillid, fordi de ved at de kan præstere og opnå en masse gode ting, men inde bagved kan selvværdet godt halte. Selvværd, skal bygges op over mange parametre.

At opbygge selvværd handler meget om at lytte til sig selv, og stå ved sine behov. Hvad har jeg brug for lige nu? Har jeg brug for mere ro? Har jeg brug for at gå mig en tur? Har jeg brug for at se en god ven? Har jeg behov for at se en god film? Eller på den lidt større skala, har jeg brug for et nyt job eller at gå fra min partner, eller noget helt tredje? Hvad det end er du har brug for, så gør det :) <3

En anden vigtig ting, er at stå ved hvis du ikke gider noget - hvor tit er du taget med til en fest, eller andet arrangement, hvor du i virkeligheden ikke gider? Sig fra! Jeg er klar over at nogen gange, er man nød til at gøre nogle ting, for at bevare sine relationer - men der er også mange gange hvor vi godt kan sige nej, hvis vi virkelig ikke har lyst til noget. Brug din værdifulde tid, på noget der gør dig glad <3

Mange af os har været vant til at please andre, for at opnå kærlighed og accept. Selvfølgelig skal vi gå på kompromis, men vi skal ikke gå på kompromis med os selv. Selv er jeg et antennebarn, dvs. at jeg har været vant til hele mit liv, at sætte andres behov foran mine egne, for at bevare freden, opnå anderkendelse og ikke risikere at blive afvist. Derved har jeg nogen gang slet ikke kunne mærke mine egne behov - Lær at lytte til dig selv, dine følelser og dine behov. Øv dig i at give dig selv det du har brug for, i form af kærlighed, men også små ting i løbet af dagen - som også er selvkærlighed <3

Selvværd handler også om at kunne lytte til sine følelser, og rumme dem - men også at kunne udtrykke dem. Kommer du ud med det du har? Men hvorfor skal vi overhovedet lytte til de følelser, og udtrykke dem, specielt når det er de svære følelser - er det ikke bedre bare at lægge låg på dem? Det skal vi, fordi du respekterer dig selv, når du lytter til dine følelser og udtrykker dem overfor dig selv, og andre.

Når vi udtrykker følelser overfor andre, så bliv på din egen banehalvdel, uden at give skylden til andre, for at du føler som du gør. Sig f.eks. når du siger eller gør_____ så bliver jeg skide ked af det, og det får mig til at føle mig meget lidt værd. Sig altid sandheden, hvis du har brug for det, også selvom du ryster og din stemme bævrer. Det er selvfølgelig altid rart at blive mødt med forståelse af den anden part, men det vigtigste er at du får sagt det du har på hjerte. Intet du føler er forkert, så længe du bliver hos dig selv, og ikke skader andre.

Når vi for sagt de betydningsfulde ting, og får sagt dem på en god måde, så kommer vi også hinanden mere ved - vi nærmer os hinanden, spejler os i hinanden og får bedre relationer. Hvis den anden person er helt afvisende overfor det du kommer med, så vid at det handler om noget i dem selv, det har ikke noget med dine følelser at gøre. Det er deres feedback, ud fra deres verdensbillede, ligesom dine følelser er dit verdensbillede.   

Når vi holder på en masse ting, så sætter det sig i kroppen og til sidst eksploderer vi, bliver triste, angste, bange eller lider på anden måde. Jeg har været verdensmester i at holde på mine følelser, fordi jeg følte at det var jeg nød i min opvækst. Du og jeg kunne måske ikke tåle en afvisning tidligere, men vid det kan vi nu. Såfremt vi skulle blive afvist af et andet menneske, så vid at det ikke er liv eller død, som det var en gang.

Det er også vigtigt at du lærer at rumme og mærke dine egne følelser - det er en måde at blive din egen bedste ven på. Hvis du har været igennem en sårene opvækst, og det har vi alle på en eller anden måde, så sidder der en lille dreng eller pige derinde, der bare gerne vil ud med sine følelser. De vil gerne høres og måske udtrykkes til nogen. Vi er nød til at lære at rumme de svære følelser, for at vi helhjertet kan mærke os selv, og derved også kan mærke hvad det er vi virkelig har behov for, lyst til og brænder for.

At lære at rumme de rigtigt svære følelser, og evt. traumer - at opbygge selvværd og acceptere og elske sig selv, kan for mange være en lang og til tider sej proces. Noget der for mange skal arbejdes på igennem hele livet, så hav tålmodighed og medfølelse med dig selv <3 Ikke alting sker over en nat <3

Har du været igennem en dysfunktionel opvækst, med mange afvisninger - så er der en pæn chance for at du har lært dig selv at lukke af for dine følelser, for simpelthen at sikre din overlevelse i familien. Alle de mange følelser står i kø for at blive hørt senere i livet - du må lytte til dem! Også selvom det kan være hårdt at møde følelser som vrede, sorg, frygt og ensomhed igen og igen. Jo mere vi lytter og udtrykker dem, jo mindre angst, stress og post traumatisk stress vil du møde.

Når du ikke lytter til dine følelser, som i virkeligheden blot er budbringere af et behov, så er der en god mulighed for at du bliver et menneske, der lever næsten udelukkende i hovedet. Det har jeg været ret god til desværre. Du kan godt overleve der, men du finder ikke din sjæl, hjerte og passion i dit intellekt. Jeg øver mig hver dag i at gå fra mit hoved, til at blive bedre og bedre til at lytte til mit hjerte og mine følelser. Det kan være som et fængsel, kun at leve i sit hoved.  

Uanset om du lever meget i dit hoved, eller ej, men specielt hvis du gør det - kan der måske bo en stærk indre kritikker i dig. Den indre kritikker kan måske fortælle dig at du ikke er god nok, at du er klam, eller grim, eller at du ikke kan finde ud af noget som helst - eller at du ligefrem hader dig selv.

Vid at den stemme er dit indre barn, dit ego - der gerne bare vil ses og elskes. Det er ikke den sande dig, men det er en del af dig - omfavn og rum barnet så godt du kan. Vid at du er god nok, lige præcis som du er - du er unik, bare fordi du er dig <3 Uanset om du er høj, lav, tynd, har skæve tænder, eller hvad det måtte være. Vid også at vi alle har den indre kritikker, i større eller mindre grad - du er ikke alene! Og giv den ikke for meget magt - venligt men bestemt kan du sige at du hører den, og send den så afsted igen.    

Den indre kritikker kommer også meget frem, hvis der er nogle egenskaber du har stillet i skyggen. F.eks. sårbarhed og vrede - men også lyse sider, som at du er fantastisk, skide god, samt glæde og kærlighed, kan blive sat i skyggen. At stille noget i skyggen, betyder at der er noget du ikke vil stå ved. Det er ret almindeligt at i mange familier lærer vi som børn, at f.eks. vrede eller det at være ked af det, ikke er i orden. Nu skal du opføre dig ordentligt! Det betyder at det bliver skamfuldt at føle de følelser, så vi pakker dem væk, og skammer os, når vi mærker dem. De bliver sat i skyggen!

Men vid, engang skulle de følelser pakkes væk, det behøver du ikke mere. Du kan godt være dig selv, med alt hvad du kommer med! Uanset om det er fordi du er ked af det, bange eller vred. Øv dig i at møde følelserne for dig selv, men også at udtrykke dem foran andre. Det betyder ikke at du behøver sidde og græde alle steder, men hvis det føles rigtigt, og vigtigt for dig - så giv dem løs, vis dig selv og sæt dig selv lidt mere fri.

Igen husk at have tålmodighed med dig selv, det er måske et helt livs overbevisninger og programmeringer som du skal ændre på, men øv dig, lidt efter lidt på at slippe dig selv mere fri. Jeg har haft sat sårbarhed i skyggen, men jeg øver mig på at turde vise mere og mere af mig selv, og de sidste mange uger har jeg været åben overfor mange mennesker - turde vise at jeg har været bange og ked af det, ved at tale om det og få grædt. Det er rart, sandheden er altid rar og befriende :)

Prøv at se om du kan komme på nogle eksempler, hvor du viste din sårbarhed - enten for dig selv, men specielt foran andre - hvor det gik fint og der ingen afvisning var. Skriv dem ned, så du kan kigge på dem fremover. Så kan du derefter sige til dig selv at det var trygt at være sårbar, jeg blev glad efter jeg havde vist min sårbarhed - jeg tør at være mere sårbar fremover, når jeg har behov for at være det.  

En vigtig pointe her er jo også at udøve tillid til andre mennesker - det var måske farligt at være sårbar engang, eller sige hvad du mener, men det er det ikke mere. Det er godt nok sjældent at jeg er blevet afvist for at vise min sårbarhed, tværtom har det som regel skabt et tættere bånd med dem jeg er sammen med, da jeg er mere autentisk, og andre jo også godt genkender de følelser fra dem selv. Du kan selvfølelig risikere at blive afvist, men tag det ikke så tungt - øv dig i at få nogle afvisninger :) Det vigtigste er at du ikke lader dig slå ud af det, og husker at rose og anerkende dig selv. Jo stærkere dit selvværd er, jo mindre betyder andres anderkendelse af dig. 

Betyder det at kunne sætte grænser, og ikke at gå på kompromis med dig selv, at vi ikke behøver andre mennesker? Nej for helvede, på ingen måde. Vi har brug for andre mennesker, vi er et flokdyr og har brug for kærlighed, og at kunne spejle os i andre mennesker. Det betyder blot at vi tager ansvar for hvad vi selv mener og føler, og ikke projekterer skyld over på andre, eller går og bliver indebrændte fordi vi ikke lytter til os selv. Det i sig selv, skaber efter min mening bedre relationer. 

Øv også dit mindset, så du ser løsninger og muligheder, fremfor begrænsninger og at det kan du ikke klare. Det gør sig specielt gældende når du møder problemer, eller udfordrende følelser i dig selv - søg mulighederne og led efter løsningerne. Mange af os er så vant til at tænke negativt, vi er nærmest programmeret til det. Hvad vil de her følelser gerne fortælle mig? Lad være at analysere dem til døde, men reflekter over, om der er noget du ikke får kigget på, noget du ikke kan rumme, eller noget du skal handle på? Kun du har svaret.

Øv dig også i at tænke bedre tanker om dig selv, om dit liv, og om andre mennesker. Hvis du er vant til at sige til dig selv, at du ikke kan, så kan du ikke. Hvis du derimod øver dig I at sige til dig selv - jeg kan godt. Eller hvis du har kritiseret dig selv meget, så øv dig i at fortælle dig selv at du er god nok, ligesom du er, og måske endda du vælger at sige at du er fantastisk :) Du kan sige det til dig selv i spejlet, mens du kigger dig selv i øjnende - dine øjne, er din sjæls spejl.

Det er vigtigt det er noget som er troværdigt for dig, så hvis det er svært at sige ”jeg elsker mig selv” så start med at sige jeg accepterer mig selv, præcis som jeg er. Det kan føles mærkeligt til at starte med, men hvis du forsætter, vil din underbevidsthed mere og mere acceptere det som en sandhed. Det tager typisk omkring 3 uger, hvor du arbejder med dig selv, før du har ændret et tankemønster.

Den absolut vigtigste ting til et godt selvværd, er at fokusere på kærlighed og dit hjerte, fremfor at være meget i dig hoved. Det er nødvendigt at være i sit hoved, når man skal udrette bestemte ting, mens søg hjertet, din essens og din væren så meget som muligt. Noget jeg øver mig på hver dag. Øv dig i at give dig selv kærlighed, at give andre kærlighed, men øv dig også i at turde modtage kærlighed <3

Det vi længes aller mest efter, er bare at blive elsket for den vi virkelig er, og at kunne elske nogen tilbage. Vi længes efter den uskyldighed, hvor kærlighed ikke er på nogen betingelser - men bare er. Hvor vi ikke længere frygter en afvisning, grundet tidligere smerte - hvor vi har trukket os sammen, for at beskytte os selv. Se på et barn, de er så dejligt umiddelbare og ligetil. De har ingen skam på at vise deres følelser, da de endnu ikke er blevet påvirket af det sociale/deres opvækst, til at holde sig tilbage. De lever fra deres hjerte - i kærlighed.

Oprigtigt talt har jeg for nyligt indset, at jeg har sat kærlighed og glæde i skyggen. Det er ikke noget jeg har gjort bevidst, men fordi jeg har følt mig bange og usikker på kærligheden. Bange for at blive såret igen, og mærke den smerte, som jeg har følt igennem min barndom. Bange for at lukke en helt ind bag facaderne, og vise den mere sårbare del af mig. Kærlighed er en sårbar størrelse, når du virkelig viser hvem du er - og taler vi forhold, er man nød til at vise hvem man er, ellers tror jeg ikke på et godt forhold, der kan overleve.

Hvis du som mig kommer fra en dysfunktionel opvækst, kan det godt være svært at skabe gode relationer, selv som voksen, da der kan ligge en masse smerte fra fortiden. Vi vil så gerne åbne os og søge den fantastiske relation, men det kan være grænseoverskridende at lukke nogen ind, af frygt for at mærke smerten af afvisning igen, som vi har følt tidligere. Men jo mere du og jeg tør at praktisere tingene i dette indlæg, og lægger mere og mere fokus på dine hjerte værdier - samhørighed, åbenhed, ærlighed, empati, kærlighed, forståelse - så skal det nok lykkes :) Det er i hvert fald den vej jeg går efter :)

Men selvom dit hjerte er hammer stærkt, er det også sårbart. Så vejen ind til sandheden i dig selv, går igennem de svære følelser af ensomhed, angst, vrede, sorg mv. Udover jeg på det sidste har mærket meget frygt - for at blive afvist, og for at være alene - har jeg stadig en stor sorg, som jeg bearbejder. Men jo mere jeg møder den sorg, og udtrykker den, jo mindre vil min angst fylde. For at noget nyt skal kunne komme ind, så skal der noget gammelt ud, og det kan godt tage lidt tid. Jeg skaber plads udenom angsten, så den ikke fylder så meget.

Men prøv ikke at kalde det svære følelser, men bare følelser. Sig tak for at du også får disse oplevelser - for igennem alle svære følelser og perioder (kan også være halve liv eller mere), er der en meget værdifuld lektie til dig. Vi kan bare ikke altid se det til at starte med, det vil vise sig senere. Vi får først lektionen, derefter kommer åbenbaringen <3

Til sidst vil jeg nævne at det er så vigtigt at vi lærer os selv at kende, og tager ejerskab for vores følelser og erkender alle de sider af os selv, som vi har stillet i skyggen - altså alle de sider vi ikke helt vil kendes ved, og som vi gemmer for andre. Det er så vigtigt at vi tager ansvar for vores egne følelser, og ikke projekterer dem over på andre. Altså kaster med skyld, fordi der er noget vi ikke vil stå ved, i os selv. Det er dit ego der gør det - men forstå det er ikke fordi du er ond, men fordi du er bange. Noget jeg vil skrive mere uddybende om i et senere indlæg.

Jeg anderkender de svære ting, øver mig i at møde de mindre behagelige følelser, øver mig i at acceptere mine skyggesider - men jeg søger kontrasten i hjertet, i den positive historie om mig selv, og den positive historie om andre. Jeg øver mig i at have tillid til andre, og være åben omkring mig selv. Jeg ser de gode kvaliteter mine venner og familie har, og alle de gode ting vi har delt sammen. Jeg øver mig i at lægge fokus på alle de ting jeg gør godt, og finde de gode sider ved mig selv, og det store hjerte jeg har. Jeg ser lyst på fremtiden, men øver mig i at være i nuet og den kærlighed, som altid er der, hvis vi vil den. Og så øver jeg mig i at give, give og give, samtidig med at jeg er mig selv tro. Jeg håber du vil gøre det samme! :) <3

Del og like gerne indlægget og du skal også være meget velkommen til at kommentere det :)