Sammenligne

Du indeholder alt hvad du skal bruge! <3 Findes der rigtigt og forkert? Om karma og hvorfor du ikke skal sammenligne dig selv med andre

Vi er de samme. Vi er alle en. Vi har brug for hinanden. Vi kan mærke hinanden.

Men vi er også unikke og helt særligt specielle, hver og en af os, både dig og mig.  

Der er kun en dig, kun en dig med dine unikke gaver og talenter. Jeg er designet til mine talenter, ligesom du er designet til dine talenter. Derfor er der forskel på os, fordi vi skal hver især bidrage, med hver vores ting til verden.

(Det kræver naturligvis arbejde og øvelse at udvikle sit talent, men ikke desto mindre har vi stadig unikke talenter)

Du er født værdig, det er unægtelig, det er alle! <3 Det er din fødselsret - ellers var du ikke blevet født, som det unikke væsen du er! Du behøver ikke præstere noget for at gøre dig fortjent til kærlighed <3

Hvis du føler der mangler noget i dig, så vid der mangler ikke noget. Du er hel, og god nok lige præcis som du er <3

Alle kan til tider føle sig gode eller onde, bedre end, eller mindre end, føle mindreværd eller merværd osv. Det er helt okay, ingen er perfekte. Vi er uperfekte perfekte!

Hvordan ved vi at noget eller nogen er rigtigt eller forkert? Det ved vi heller ikke fordi, der findes ikke noget der er rigtigt eller forkert. Der er ikke nogen facitliste, blot din egen eller andres tolkning.

Vi kan aldrig gøre noget forkert, det er kun vores egen moral, eller andres moral, der kan dømme noget rigtigt eller forkert. Når vi laver en handling, vil vi på et tidspunkt møde den samme energi, som dengang hvor handlingen blev foretaget. Hvad vi gør med energien er op til os.

Nogen vil kalde det karma, hvilket jeg sagtens forstår. Jeg vil kalde det at opleve energi, samt reaktion. Herunder hvad vores moral og etik fortæller os. Så hvordan vi fortolker, agerer og handler er op til os. Der er ikke nogen der vogter over os, og fortæller og hvad der er rigtigt eller forkert.  

Så længe noget er sket, er det okay. Vi skal ikke bruge fortidens hændelser til at holde os selv fast i elendighed, nej vi skal bruge dem som læring, til at se hvad vi ikke skal gøre i fremtiden. Der findes ikke fejl, blot erfaring og læring.

Tit har vi lavet noget tolkninger i vores opvækst, eller igennem det samfund vi lever i. Religion kan også have en stor indflydelse, mht. om vi føler noget er rigtigt eller forkert. Det er det ikke, blot den overbevisning du har taget.

Hvis du nu har en overbevisning der ikke tjener dig mere, så kan du ændre den, til en der tjener dig bedre i dag. Du må gerne :) Du er ikke forpligtet til at holde fast i noget gammelt møg, der ikke tjener dig mere! Gør det som er bedst for dig <3

Du er allerede accepteret som den du er, uanset hvem du er, eller hvor speciel du måtte være. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, du skal bare være dig. Der er ikke noget du skal gøre eller præstere, for at vise dit værd, du er født værdig <3

Tag magten i dit liv, du har alt hvad du behøver i dig. Du er kærlighed. Du er ligeværdig, med alle andre. Du er hel, og det gælder for os alle <3

Du har magten til at finde fred i dig, på trods af alt det der måtte være svart. Når du møder det i dig, som måtte være svært, så mød det fra det dybeste, venligste og mest empatiske sted i dig. Det kan være at du mange gange skal møde det som er svært, men så er det sådan det må være.

Mød det med kærlighed, fra et sted der er stærkere i dig, end den gang oplevelserne indtraf, typisk i din barndom. Mød det med kærlighed - du er kærlighed, og kærligheden findes i dig.

Når du møder tingene fra et kærligt og modent sted i dig, så stiller du dig stærkt. Du søger op i energi. Måske vil det svære opløse sig, måske ikke? Hvem ved? Men du kan ikke ændre tingene fra den energi de er skabt, kun med ny energi - en kærlig energi <3

Lad være at sammenligne din proces, eller dig selv, med andre. Vi er alle forskellige steder i livet, får forskellige udfordringer og har forskellige udgangspunkter. At sammenligne dig selv med en anden, er ligesom at sammenligne et æble med havet. Det giver ingen mening :)

Du gør altid det bedste du kan, det ved jeg, det gør vi alle. Jeg hepper på dig :) Giv dig selv en masse kærlighed. Ha det godt, og pas på dig <3

Del, like og kommenter gerne indlægget