Positivt fokus

Skab et positivt mindset og tiltræk mere af det gode - 5 min om dagen.

Jeg er lige I øjeblikket prøvekanin hos en coach, der er under uddannelse til coach hos Mindjuice.

Vi arbejder med at se min fortid i et andet og nyt lys, og få nye vinkler på tingene. Det handler om at ændre mindset omkring de ting der er sket, og hente læringen ud af vores oplevelser.

Hvilke sider, egenskaber og kvaliteter blev der lukket ned for, fordi det var vigtigt for min overlevelse dengang. Hvad er modpolen som jeg ønsker at åbne op for igen, og hvordan gør jeg?

Vi har også arbejdet med hvilke af mine mange projekter, ideer og visioner, der er vigtigst lige nu? Hvilke værdier er mine vigtigste værdier? Når man finder ind til sine dybeste værdier, ved man mange gange godt hvilket projekt eller mål, der er det vigtigste at komme igen med først :)

Ovenstående ting vil jeg skrive mere om i fremtiden, og så vil der snart komme nyt om nogle af projekterne, jaaa :)

Imellem tiden vil jeg gerne fortælle om en lille øvelse, som jeg har forpligtet mig til de næste 14 dage. Den skal være med til at skabe et positivt fokus, og se mig selv og mit fortid i det bedste lys.

De fire ting jeg gør, en gang om dagen er…

Skriver to ting hvor jeg anerkender mig selv, for at have gjort noget godt i dag.

Skriver to ting som jeg har været taknemmelig for i dag.

Skriver to positive ting fra min fortid.

Skriver to positive ting om fremtiden, som jeg allerede har opnået.

 

Du kan jo også lave den, hvis du har lyst :)

Det tager ca. 5 min at gøre. Jeg gør det om aftenen, men man kan også gøre det om morgenen hvis det passer dig bedre. Du kan også dele den op, og tage to ting om morgenen og to ting om aftenen.

Til det sidste punkt, er det vigtigt at du skriver, som har du allerede opnået tingene. F.eks. Jeg går på stranden på Costa Rica, og har solen i ansigtet. Jeg nyder friheden.

Det er vigtigt fordi din hjerne er ligeglad med, om du har opnået det, eller om du blot lader som om du har opnået det. Det er loven om tiltrækning, som jeg vil skrive mere om i et senere indlæg.

Det er lidt det samme som at du kan blive bange for at falde, ved blot at tænke på det. Selvom det ikke sker, så tror din hjerne at det sker, og gør dig bange, så du er i alarmberedskab.

Hvis du allerede tror du har succes og har opnået dine drømme, dag ud og dag ind, så vil du også på et tidspunkt, tiltrække det i din virkelighed.  

Tit har vi fokus på alle de negative ting. Vidste du at der skal 8 - 10 positive ting til, for at opveje for et negativt minde. Så det er bare at komme i gang med at huske det positive, og skabe nogle af alle de gode ting i dit liv, som du går og drømmer om.

Du kan evt. skrive tingene på små sedler, proppe dem i et glas, som du kan kigge på ved en senere lejlighed, når du har brug for at løfte dig op i en højere vibration.

God fornøjelse og lad mig endelig høre om det gør noget godt for dig? :)

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Jeg er enestående, værdifuld, elsket og sexet! Hvad har du sværest ved at sige om dig selv?

Og du er enestående, værdifuld, elsket og sexet <3

Ligeså svært vi har ved at stå ved de skamfulde og mørke sider af os, stå ved vores sår, som vi alle har, i større eller mindre grad - ligeså svært har rigtigt mange af os, ved at stå ved de lyse sider af os selv.

Forestil dig at du er ligesom et stort slot indeni, med en masse forskellige rum, med hver sine egenskaber. Når du bliver født, har du adgang til alle disse rum og egenskaber, og tænker ikke over når du benytter dig af de forskellige egenskaber, du gør det bare - legende og let.

Gennem din opvækst bliver du påvirket af samfund, kultur, forældre, lærere, religion, venner og det gør at du lukker døren til nogle af rummene, pga. skam og for at overleve. Tit er vi nød til at sætte nogle af vores egenskaber i skyggen, for at overleve de omstændigheder vi er i.

I kælderen bor typisk din skam, sorg og største frygt, ting du har sværest ved at åbne op for. Men øverst oppe i slottet, på de øverste etager, her bor de allermest lyse og stærke sider af dig, og dem kan det faktisk også være du er bange for at vise og tage i brug.

Hvorfor? Jeg tror det har meget at gøre med at vi lever i en jantelovs kultur, hvor man ikke må være mere end andre. I et håbløst forsøg på ikke at skille os ud og passe ind, pakker vi disse sider af os selv væk.

Man behøver hverken være mere eller bedre end andre, for at turde at stå ved sit eget værd og sin egen værdighed. Det er okay at give sig selv selvomsorg, det er okay at elske sig selv, det er okay at føle sig dejlig, eller synes man selv er sej, det er okay at være lidt selvfed. Man behøver jo ikke være et røvhul overfor andre, for den sags skyld :)

Rigtigt mange af de lyse sider vi har sat i skyggen, skyldes ting vi har lært og fået at vide i opvæksten. F.eks. lad nu være at være så fjollet, lad nu være at larme, skru lige ned for glæden (til det entusiastiske barn), du skal ikke tro du er mere end andre osv. osv.

Det kan også være at du har lukket af for at måtte føle dig vigtig, elsket eller anderkendt, fordi du følte du var nød til at sørge for, og redde andre i familien, eller for at redde hele familien i sig selv. Du var nød til at sætte andre forrest, for at sørge for deres og din egen overlevelse.   

Næste gang du bliver trigget/irriteret over en anden person, så prøv at lægge mærke til om det i virkeligheden er den egenskab personen udviser, som du bliver trigget af, og ikke så meget personen i sig selv, det er det nemlig ret tit!

F.eks. hvis personen er meget højtråbende, så tænk over om du i virkeligheden også godt kunne tænke dig at være mere højtråbende (eller i hvert fald at kunne udtrykke dig mere tydeligt). Det kan også være at du er ret højtråbende, og i virkeligheden skammer dig over det. Du ser nu dig selv, eksemplificeret af en anden.

Se det som en udviklingsmulighed. Som oftest når nogen irriterer dig, er det fordi der er noget du skal kigge på i dig selv. Det har sjældent noget med den anden person at gøre. Accepter og tilgiv dig selv for, at du dømmer andre, det gør vi alle tid tider, men kig indad og se det som et udviklingspotentielle i dig selv.

Så hvilke positive egenskaber har du sat i skyggen, hvilke rum har du lukket døren til? I dag handler det om åbne døren til dem igen, og øve dig i at finde disse egenskaber frem igen.

Hvad har du aller sværest ved at sige til dig selv, eller til andre. Det skal være noget som du rødmer af, eller finder grænseoverskridende at sige, ellers er det ikke stærkt nok <3

Jeg er _____________________________

Forslag til ord og inspiration.

Enestående, værdifuld, elsket, lækker, smuk, sexet, powerful, handlekraftig, lidenskabelig, passioneret, autentisk, fantastisk, dejlig, vigtig, ønsket, charmerende, kærlig, magtfuld, dygtig, sød, intelligent, modig, stærk, morsom, brillant, uundværlig, sprudlende, god, misundelsesværdig, guddommelig, kreativ, god, ren, retfærdig, selvsikker osv.

Det du har sværest ved at sige, det er det du skal øve dig i at fortælle dig selv. Øv dig i at genfind den side (eller flere sider) af dig selv. Hvis du kan se det i andre, har du det også i dig - det lover jeg dig <3

Bliver du trigget af den side i andre, så står du dog ikke ved den side af dig selv endnu. Her kan du øve dig i, igen at tage ejerskab af den side, som du som fødselsret er født med. Uanset hvad du har været igennem, og uanset hvad du har måttet lukke ned for.

Sig det til dig selv, skriv det ned og hav det et sted hvor du kigger på det. Det virker måske ikke til at starte med, og kan virke lidt dumt, men som tiden går, vil du begynde at tro på det, og kan mere og mere tage ejerskab for det.

Det ultimative er at sige det til andre, og få dem til at sige det tilbage til dig igen. Gerne en del gange over flere minutter - træk samtidig vejret ind i det og mærk hvordan følelserne i kroppen flytter sig rundt. Du kan måske få en du stoler på, til at lave denne øvelse med dig <3 Det er ret kraftfuldt <3

Hvad har du sværest ved at sige om dig selv? Jeg er _______________

Du må meget gerne skrive det her i kommentarfeltet, eller privat til mig. Jeg vil meget gerne høre :)

God fornøjelse <3

Del, like og kommenter gerne indlægget

Det vigtigste forhold du nogensinde får - om dit ego, selvværd, følelser, at ændre mindset og søge dit hjerte

Der er nok delte meninger om, hvad det vigtigste forhold du nogensinde får er, men i min bog er det forholdet til dig selv. Der vil måske være nogen med børn, der giver mig på puklen nu - eller nogen der har en fantastisk ægteskab, et super godt forhold til deres forældre, eller en anden, der vil være af en anden mening. Men ligesom i flyet, hvor det er vigtigst at tage sin egen iltmaske på først, inden man giver den til sit barn eller andre, er det vigtigst at kunne fylde sin egen kop op først, før man kan fylde andres op.   

At kunne fylde sig selv op, før du fylder andre op, handler om at lære at lytte til dine behov, og gøre det som der er rigtigt og godt for dig. Det betyder ikke at du behøver blive et egoistisk røvhul overfor andre, det betyder bare at du lærer at stå ved dig selv - det kan godt gøres, samtidig med at du er empatisk overfor andre.

Det handler ikke så meget om selvtillid, som er meget præget af det ydre, altså at opnå og præstere noget. Det handler mere om selvværd - selvværd er det som vi har, uanset hvor meget eller lidt vi har af materielle ting, social status, prestige mv. Der findes rigtigt mange der har en god selvtillid, fordi de ved at de kan præstere og opnå en masse gode ting, men inde bagved kan selvværdet godt halte. Selvværd, skal bygges op over mange parametre.

At opbygge selvværd handler meget om at lytte til sig selv, og stå ved sine behov. Hvad har jeg brug for lige nu? Har jeg brug for mere ro? Har jeg brug for at gå mig en tur? Har jeg brug for at se en god ven? Har jeg behov for at se en god film? Eller på den lidt større skala, har jeg brug for et nyt job eller at gå fra min partner, eller noget helt tredje? Hvad det end er du har brug for, så gør det :) <3

En anden vigtig ting, er at stå ved hvis du ikke gider noget - hvor tit er du taget med til en fest, eller andet arrangement, hvor du i virkeligheden ikke gider? Sig fra! Jeg er klar over at nogen gange, er man nød til at gøre nogle ting, for at bevare sine relationer - men der er også mange gange hvor vi godt kan sige nej, hvis vi virkelig ikke har lyst til noget. Brug din værdifulde tid, på noget der gør dig glad <3

Mange af os har været vant til at please andre, for at opnå kærlighed og accept. Selvfølgelig skal vi gå på kompromis, men vi skal ikke gå på kompromis med os selv. Selv er jeg et antennebarn, dvs. at jeg har været vant til hele mit liv, at sætte andres behov foran mine egne, for at bevare freden, opnå anderkendelse og ikke risikere at blive afvist. Derved har jeg nogen gang slet ikke kunne mærke mine egne behov - Lær at lytte til dig selv, dine følelser og dine behov. Øv dig i at give dig selv det du har brug for, i form af kærlighed, men også små ting i løbet af dagen - som også er selvkærlighed <3

Selvværd handler også om at kunne lytte til sine følelser, og rumme dem - men også at kunne udtrykke dem. Kommer du ud med det du har? Men hvorfor skal vi overhovedet lytte til de følelser, og udtrykke dem, specielt når det er de svære følelser - er det ikke bedre bare at lægge låg på dem? Det skal vi, fordi du respekterer dig selv, når du lytter til dine følelser og udtrykker dem overfor dig selv, og andre.

Når vi udtrykker følelser overfor andre, så bliv på din egen banehalvdel, uden at give skylden til andre, for at du føler som du gør. Sig f.eks. når du siger eller gør_____ så bliver jeg skide ked af det, og det får mig til at føle mig meget lidt værd. Sig altid sandheden, hvis du har brug for det, også selvom du ryster og din stemme bævrer. Det er selvfølgelig altid rart at blive mødt med forståelse af den anden part, men det vigtigste er at du får sagt det du har på hjerte. Intet du føler er forkert, så længe du bliver hos dig selv, og ikke skader andre.

Når vi for sagt de betydningsfulde ting, og får sagt dem på en god måde, så kommer vi også hinanden mere ved - vi nærmer os hinanden, spejler os i hinanden og får bedre relationer. Hvis den anden person er helt afvisende overfor det du kommer med, så vid at det handler om noget i dem selv, det har ikke noget med dine følelser at gøre. Det er deres feedback, ud fra deres verdensbillede, ligesom dine følelser er dit verdensbillede.   

Når vi holder på en masse ting, så sætter det sig i kroppen og til sidst eksploderer vi, bliver triste, angste, bange eller lider på anden måde. Jeg har været verdensmester i at holde på mine følelser, fordi jeg følte at det var jeg nød i min opvækst. Du og jeg kunne måske ikke tåle en afvisning tidligere, men vid det kan vi nu. Såfremt vi skulle blive afvist af et andet menneske, så vid at det ikke er liv eller død, som det var en gang.

Det er også vigtigt at du lærer at rumme og mærke dine egne følelser - det er en måde at blive din egen bedste ven på. Hvis du har været igennem en sårene opvækst, og det har vi alle på en eller anden måde, så sidder der en lille dreng eller pige derinde, der bare gerne vil ud med sine følelser. De vil gerne høres og måske udtrykkes til nogen. Vi er nød til at lære at rumme de svære følelser, for at vi helhjertet kan mærke os selv, og derved også kan mærke hvad det er vi virkelig har behov for, lyst til og brænder for.

At lære at rumme de rigtigt svære følelser, og evt. traumer - at opbygge selvværd og acceptere og elske sig selv, kan for mange være en lang og til tider sej proces. Noget der for mange skal arbejdes på igennem hele livet, så hav tålmodighed og medfølelse med dig selv <3 Ikke alting sker over en nat <3

Har du været igennem en dysfunktionel opvækst, med mange afvisninger - så er der en pæn chance for at du har lært dig selv at lukke af for dine følelser, for simpelthen at sikre din overlevelse i familien. Alle de mange følelser står i kø for at blive hørt senere i livet - du må lytte til dem! Også selvom det kan være hårdt at møde følelser som vrede, sorg, frygt og ensomhed igen og igen. Jo mere vi lytter og udtrykker dem, jo mindre angst, stress og post traumatisk stress vil du møde.

Når du ikke lytter til dine følelser, som i virkeligheden blot er budbringere af et behov, så er der en god mulighed for at du bliver et menneske, der lever næsten udelukkende i hovedet. Det har jeg været ret god til desværre. Du kan godt overleve der, men du finder ikke din sjæl, hjerte og passion i dit intellekt. Jeg øver mig hver dag i at gå fra mit hoved, til at blive bedre og bedre til at lytte til mit hjerte og mine følelser. Det kan være som et fængsel, kun at leve i sit hoved.  

Uanset om du lever meget i dit hoved, eller ej, men specielt hvis du gør det - kan der måske bo en stærk indre kritikker i dig. Den indre kritikker kan måske fortælle dig at du ikke er god nok, at du er klam, eller grim, eller at du ikke kan finde ud af noget som helst - eller at du ligefrem hader dig selv.

Vid at den stemme er dit indre barn, dit ego - der gerne bare vil ses og elskes. Det er ikke den sande dig, men det er en del af dig - omfavn og rum barnet så godt du kan. Vid at du er god nok, lige præcis som du er - du er unik, bare fordi du er dig <3 Uanset om du er høj, lav, tynd, har skæve tænder, eller hvad det måtte være. Vid også at vi alle har den indre kritikker, i større eller mindre grad - du er ikke alene! Og giv den ikke for meget magt - venligt men bestemt kan du sige at du hører den, og send den så afsted igen.    

Den indre kritikker kommer også meget frem, hvis der er nogle egenskaber du har stillet i skyggen. F.eks. sårbarhed og vrede - men også lyse sider, som at du er fantastisk, skide god, samt glæde og kærlighed, kan blive sat i skyggen. At stille noget i skyggen, betyder at der er noget du ikke vil stå ved. Det er ret almindeligt at i mange familier lærer vi som børn, at f.eks. vrede eller det at være ked af det, ikke er i orden. Nu skal du opføre dig ordentligt! Det betyder at det bliver skamfuldt at føle de følelser, så vi pakker dem væk, og skammer os, når vi mærker dem. De bliver sat i skyggen!

Men vid, engang skulle de følelser pakkes væk, det behøver du ikke mere. Du kan godt være dig selv, med alt hvad du kommer med! Uanset om det er fordi du er ked af det, bange eller vred. Øv dig i at møde følelserne for dig selv, men også at udtrykke dem foran andre. Det betyder ikke at du behøver sidde og græde alle steder, men hvis det føles rigtigt, og vigtigt for dig - så giv dem løs, vis dig selv og sæt dig selv lidt mere fri.

Igen husk at have tålmodighed med dig selv, det er måske et helt livs overbevisninger og programmeringer som du skal ændre på, men øv dig, lidt efter lidt på at slippe dig selv mere fri. Jeg har haft sat sårbarhed i skyggen, men jeg øver mig på at turde vise mere og mere af mig selv, og de sidste mange uger har jeg været åben overfor mange mennesker - turde vise at jeg har været bange og ked af det, ved at tale om det og få grædt. Det er rart, sandheden er altid rar og befriende :)

Prøv at se om du kan komme på nogle eksempler, hvor du viste din sårbarhed - enten for dig selv, men specielt foran andre - hvor det gik fint og der ingen afvisning var. Skriv dem ned, så du kan kigge på dem fremover. Så kan du derefter sige til dig selv at det var trygt at være sårbar, jeg blev glad efter jeg havde vist min sårbarhed - jeg tør at være mere sårbar fremover, når jeg har behov for at være det.  

En vigtig pointe her er jo også at udøve tillid til andre mennesker - det var måske farligt at være sårbar engang, eller sige hvad du mener, men det er det ikke mere. Det er godt nok sjældent at jeg er blevet afvist for at vise min sårbarhed, tværtom har det som regel skabt et tættere bånd med dem jeg er sammen med, da jeg er mere autentisk, og andre jo også godt genkender de følelser fra dem selv. Du kan selvfølelig risikere at blive afvist, men tag det ikke så tungt - øv dig i at få nogle afvisninger :) Det vigtigste er at du ikke lader dig slå ud af det, og husker at rose og anerkende dig selv. Jo stærkere dit selvværd er, jo mindre betyder andres anderkendelse af dig. 

Betyder det at kunne sætte grænser, og ikke at gå på kompromis med dig selv, at vi ikke behøver andre mennesker? Nej for helvede, på ingen måde. Vi har brug for andre mennesker, vi er et flokdyr og har brug for kærlighed, og at kunne spejle os i andre mennesker. Det betyder blot at vi tager ansvar for hvad vi selv mener og føler, og ikke projekterer skyld over på andre, eller går og bliver indebrændte fordi vi ikke lytter til os selv. Det i sig selv, skaber efter min mening bedre relationer. 

Øv også dit mindset, så du ser løsninger og muligheder, fremfor begrænsninger og at det kan du ikke klare. Det gør sig specielt gældende når du møder problemer, eller udfordrende følelser i dig selv - søg mulighederne og led efter løsningerne. Mange af os er så vant til at tænke negativt, vi er nærmest programmeret til det. Hvad vil de her følelser gerne fortælle mig? Lad være at analysere dem til døde, men reflekter over, om der er noget du ikke får kigget på, noget du ikke kan rumme, eller noget du skal handle på? Kun du har svaret.

Øv dig også i at tænke bedre tanker om dig selv, om dit liv, og om andre mennesker. Hvis du er vant til at sige til dig selv, at du ikke kan, så kan du ikke. Hvis du derimod øver dig I at sige til dig selv - jeg kan godt. Eller hvis du har kritiseret dig selv meget, så øv dig i at fortælle dig selv at du er god nok, ligesom du er, og måske endda du vælger at sige at du er fantastisk :) Du kan sige det til dig selv i spejlet, mens du kigger dig selv i øjnende - dine øjne, er din sjæls spejl.

Det er vigtigt det er noget som er troværdigt for dig, så hvis det er svært at sige ”jeg elsker mig selv” så start med at sige jeg accepterer mig selv, præcis som jeg er. Det kan føles mærkeligt til at starte med, men hvis du forsætter, vil din underbevidsthed mere og mere acceptere det som en sandhed. Det tager typisk omkring 3 uger, hvor du arbejder med dig selv, før du har ændret et tankemønster.

Den absolut vigtigste ting til et godt selvværd, er at fokusere på kærlighed og dit hjerte, fremfor at være meget i dig hoved. Det er nødvendigt at være i sit hoved, når man skal udrette bestemte ting, mens søg hjertet, din essens og din væren så meget som muligt. Noget jeg øver mig på hver dag. Øv dig i at give dig selv kærlighed, at give andre kærlighed, men øv dig også i at turde modtage kærlighed <3

Det vi længes aller mest efter, er bare at blive elsket for den vi virkelig er, og at kunne elske nogen tilbage. Vi længes efter den uskyldighed, hvor kærlighed ikke er på nogen betingelser - men bare er. Hvor vi ikke længere frygter en afvisning, grundet tidligere smerte - hvor vi har trukket os sammen, for at beskytte os selv. Se på et barn, de er så dejligt umiddelbare og ligetil. De har ingen skam på at vise deres følelser, da de endnu ikke er blevet påvirket af det sociale/deres opvækst, til at holde sig tilbage. De lever fra deres hjerte - i kærlighed.

Oprigtigt talt har jeg for nyligt indset, at jeg har sat kærlighed og glæde i skyggen. Det er ikke noget jeg har gjort bevidst, men fordi jeg har følt mig bange og usikker på kærligheden. Bange for at blive såret igen, og mærke den smerte, som jeg har følt igennem min barndom. Bange for at lukke en helt ind bag facaderne, og vise den mere sårbare del af mig. Kærlighed er en sårbar størrelse, når du virkelig viser hvem du er - og taler vi forhold, er man nød til at vise hvem man er, ellers tror jeg ikke på et godt forhold, der kan overleve.

Hvis du som mig kommer fra en dysfunktionel opvækst, kan det godt være svært at skabe gode relationer, selv som voksen, da der kan ligge en masse smerte fra fortiden. Vi vil så gerne åbne os og søge den fantastiske relation, men det kan være grænseoverskridende at lukke nogen ind, af frygt for at mærke smerten af afvisning igen, som vi har følt tidligere. Men jo mere du og jeg tør at praktisere tingene i dette indlæg, og lægger mere og mere fokus på dine hjerte værdier - samhørighed, åbenhed, ærlighed, empati, kærlighed, forståelse - så skal det nok lykkes :) Det er i hvert fald den vej jeg går efter :)

Men selvom dit hjerte er hammer stærkt, er det også sårbart. Så vejen ind til sandheden i dig selv, går igennem de svære følelser af ensomhed, angst, vrede, sorg mv. Udover jeg på det sidste har mærket meget frygt - for at blive afvist, og for at være alene - har jeg stadig en stor sorg, som jeg bearbejder. Men jo mere jeg møder den sorg, og udtrykker den, jo mindre vil min angst fylde. For at noget nyt skal kunne komme ind, så skal der noget gammelt ud, og det kan godt tage lidt tid. Jeg skaber plads udenom angsten, så den ikke fylder så meget.

Men prøv ikke at kalde det svære følelser, men bare følelser. Sig tak for at du også får disse oplevelser - for igennem alle svære følelser og perioder (kan også være halve liv eller mere), er der en meget værdifuld lektie til dig. Vi kan bare ikke altid se det til at starte med, det vil vise sig senere. Vi får først lektionen, derefter kommer åbenbaringen <3

Til sidst vil jeg nævne at det er så vigtigt at vi lærer os selv at kende, og tager ejerskab for vores følelser og erkender alle de sider af os selv, som vi har stillet i skyggen - altså alle de sider vi ikke helt vil kendes ved, og som vi gemmer for andre. Det er så vigtigt at vi tager ansvar for vores egne følelser, og ikke projekterer dem over på andre. Altså kaster med skyld, fordi der er noget vi ikke vil stå ved, i os selv. Det er dit ego der gør det - men forstå det er ikke fordi du er ond, men fordi du er bange. Noget jeg vil skrive mere uddybende om i et senere indlæg.

Jeg anderkender de svære ting, øver mig i at møde de mindre behagelige følelser, øver mig i at acceptere mine skyggesider - men jeg søger kontrasten i hjertet, i den positive historie om mig selv, og den positive historie om andre. Jeg øver mig i at have tillid til andre, og være åben omkring mig selv. Jeg ser de gode kvaliteter mine venner og familie har, og alle de gode ting vi har delt sammen. Jeg øver mig i at lægge fokus på alle de ting jeg gør godt, og finde de gode sider ved mig selv, og det store hjerte jeg har. Jeg ser lyst på fremtiden, men øver mig i at være i nuet og den kærlighed, som altid er der, hvis vi vil den. Og så øver jeg mig i at give, give og give, samtidig med at jeg er mig selv tro. Jeg håber du vil gøre det samme! :) <3

Del og like gerne indlægget og du skal også være meget velkommen til at kommentere det :)

Læg fokus på det du ønsker i dit liv. Møder du negative følelser, så søg kontrasten i nuet og kærligheden

Krydret med lidt præsident valg, opvækst, mindfulness, tanker og følelser :)  

Donald Trump vandt jo som bekendt, i sidste uge præsidentvalget i USA. Efter det, har mange mennesker - specielt europæere, og halvdelen af amerikanerne, været fyldt med følelser af vrede, frygt og uro omkring fremtiden. Hvad skal der ske? Hvad kan han finde på?

Jeg kan bestemt sætte mig ind i de tanker og følelser! Da jeg vågnede onsdag morgen, tænke jeg det kan ikke passe! Er det virkeligt rigtigt at han har vundet valget? Hvad skal der ske nu? Han er på ingen måde min fortrukne kandidat - hvis du er nysgerrig, havde jeg klart helst set Bernie Sanders, eller Barack Obama på posten igen. Ja jeg ved godt den sidste ikke kunne lade sig gøre, men man kunne vel have ændret lovgivningen, så man kunne sidde i tre perioder :)

Men sandheden er, at vi ikke ved hvad der kommer til at ske - er det ikke rigtigt, hvis du tænker lidt nærmere over det? Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske under Donald Trumps ledelse af USA. Vi kan frygte, eller vi kan håbe det bedste. Og som de fleste af os ved, så er håb og en forventning om at gode ting vil ske, langt det dejligste for os at føle.

Tit er det også sådan, at når der kommer en ny præsident, ny statsminister, eller en ny regering, så tror mange, at det dramatisk vil ændre deres liv. Min erfaring siger mig, at sådan forholder tingene sig ikke. Jo vist kan de komme nogle ændringer, i de rammer vi opererer under, men det påvirker typisk ikke vores dagligdag særligt meget. Vi arbejder stadig for at få den bedst mulige hverdag, følge vores drømme og have det så godt som muligt.  

Frygten for fremtiden og forandringer kan fylde meget i os, men vi kan også vælge, bare at blive i nuet og observere hvad der kommer til at ske. Alle forventninger omkring fremtiden, hvad enten det er håb eller frygt, er konstruktioner i vores sind, der tager os væk fra nuet, som i virkeligheden er det eneste vi reelt har at forholde os til.

Vi har omkring 60.000 tanker om dagen, jeps så mange! Rigtigt mange af dem er bekymringer omkring fremtiden, som meget sjældent i virkeligheden, bliver som vi forstillede os. Så hvorfor ikke øve dig på at være i nuet? Jeg siger ikke at det er nogen nem opgave, specielt fordi mange af os er så vant til at være i vores hoved og vurdere, analysere, fortolke og forberede tingene, men øvelse gør mester :) Sådan har det i hvert været for mig, men jeg øver mig på at være i nuet.

Uanset om du har haft en god og tryg opvækst, vil der komme ”svære” følelser op til overfladen til tider. For ingen er som barn blevet hørt fuldstændig som vi ønskede det, der vil altid være nogle ting vi skal arbejde med, og nogle nye kompetencer vi skal udvikle. Vores forældre har gjort det bedste de kunne, ud fra det ståsted de har haft, det lover jeg dig! :) Men de er ligesom du og jeg kun mennesker, og mennesker de fejler - ingen er perfekte, og det er lige som det skal være! :)     

Har du været igennem meget i din barndom - misbrug, traumer, omsorgssvigt eller andet, vil du måske oftere møde følelser af frygt, uro og vrede. Det er følelser som aldrig blev hørt i barndommen, som kommer frem for at få din opmærksomhed, og det er vigtigt at du lytter til dem. For med de svære følelser, kommer også budskaber som er aktuelle, omkring din udvikling fremover. Typisk er det en ny indsigt, egenskab, eller kompetence, som du skal tilegne dig.

Vid at når der kommer frygt og uro, imens du er alene, så er det nok fordi du har været meget alene som barn, eller i hvert fald følt dig meget alene. Alle de gange hvor du ikke er blevet set, og har fået dine behov mødt. Der har måske også været fare på færre, specielt hvis du kommer fra en dysfunktionel eller misbrugs familie, hvor du har været vant til, at skulle spotte evt. faresignaler hos dine forældre/omsorgspersoner. Du er simpelthen programmeret til at tænke negativt, for at spotte evt. farer. Derved kan det ligge naturligt til dig, at have et negativt og forsvarsfuldt syn på fremtiden, simpelthen som beskyttelse af dig selv. Der ligger også tit en stor ansvarsfølelse hos børn i disse familier, da mange var nød til at blive voksne for hurtigt.

Vid at når du føler frygt og uro, i samværet med andre mennesker, så er det måske fordi du har været vant til at skulle være en kamæleon, altså at tilpasse din opførsel og dine meninger, til hvad du tror andre forventer af dig. En pleaser adfærd der skyldes at en afvisning, eller frygten for at blive forladt, kan føles mildest sagt angstprovokerende. En adfærd der som barn var en overlevelsesmekanisme, på noget der har føltes som en nærdødsoplevelse. Det kan give en følelse af at føle sig forkert, og disconnected fra andre mennesker, fordi man er nød til at lade en del af sig selv blive ude, af de sociale relationer. Der kan også have været misbrug, vold og overgreb, der gør at du naturligt føler frygt for sanktioner, og mistillid til andre personer, indtil du lærer at stole på dem.

Du mærker måske disse følelser, men husk de er ikke sandheden om dig, om hvem du er inderst inde! Når du møder svære følelser og tanker, behøver du ikke overanalysere dem til døde, men flygt ej heller fra dem. Det går de ikke væk af, de kræver din opmærksomhed! Jo mere du flygter, jo mere jager de efter dig. Noget som ”blot” gør ondt at mærke, kan blive lidelsesfuldt, hvis vi løber fra det. Jeg taler af erfaring! Fortæl dit hjerte at frygten for at lide, er værre end selve lidelsen. Ligeledes er frygten for frygten også værre, end frygten i sig selv er.

Du vil møde følelser og tanker af frygt, vrede, uro og fortvivlelse i dit liv, og det vil du gøre til tider og i perioder. Det er en del af livet, sådan er det! Det kan vi ikke rigtigt ændre ved, men vi kan gøre noget ved hvordan vi responderer på dem, og hvor vi lægger fokus. Du kender måske citatet ”Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Så jeg lever en dag ad gangen”. 

Sæt dig et uforstyrret sted hen, og vær nærværende og mindfull med de ”svære” følelser. De vil gerne anerkendes, forstås og rummes. Træk vejret dybt - er der blokeringer i bryst, hals, solar plexus eller mave, så træk også vejret igennem dem. Dybe vejrtrækninger, og giv helt slip på udåndingen. Mærk dem, mærk livet! De er ikke dig, men de er en del af dig, en del af helheden, ligesom alle de positive følelser er. Det er helt i orden, det er lige som det skal være. Det kan føles ubehageligt, men du dør ikke af det - det lover jeg dig J Græd hvis du skal græde, ras hvis du er vred, trøst, omfavn og berolig dig selv, hvis du er bange og urolig. Intet er forkert og du behøver ikke præstere noget. Overdriv gerne dine følelser, for at understrege pointen.

Er der svære, hårde og urolige tanker, så rum dem efter bedste evne. Vid at det ikke er dig, men at de blot er konstruktioner i dit sind, som var nødvendige en gang, det er de ikke længere. Byd dem velkommen, vær nysgerrig, undersøg dem, og se dem fra et lidt dybere sted i dig. Efter du har budt dem velkommen, og kan konkludere, at det er nogle tanker der ikke tjener dig længere, så betragt dem som en ubuden gæst. Vær venlig, men fast - sæt fokus på nye tanker der tjener dig bedre fremadrettet.

Svaret på en negativ følelse, findes i kontrasten. Ellers ville den negative følelse ikke være der.  Vid at dine tanker, og specielt dine følelser er udtryk for et behov, eller for flere behov. Der er noget vigtigt her!  Svaret er meget individuelt, så det må du selv finde ud af :) Du kan evt. gøre det i samarbejde med en professionel, specielt hvis du ikke er vant til - eller har haft svært ved at mærke, og forstå dine følelser. Med øvelse kan du finde svaret i refleksion, efter/under mindfulness med dig selv.

Vejen til at stige i bevidsthed, inkluderer ofte at gå igennem de svære følelser. Men se dem for hvad de er, en budbringer af et behov. Lad dig ikke opsluge af dem, men lær at forså dem, lær at være intime med dem. Hvad vil de gerne fortælle dig? Er det en egenskab du skal lære? Er der noget du skal handle på? Er der noget jeg mangler? Er der noget, der ikke er der, lige nu? Led efter svaret i kontrasten til det du mærker!

Personligt har jeg mærket en del uro igennem min tid, hvilket jeg har måttet affinde mig med, ud fra den baggrund jeg kommer fra. Så der har jeg skullet lede efter mange kontraster. Når jeg mærker uro, hvad er mit behov så nu? Jeg mærker følelserne af uro, og kan konstatere at det er pga. alt den frygt, utryghed og de mange chok, jeg har fået igennem min opvækst. Jeg mærker det, anerkender det, og accepterer det efter bedste evne. Det gør jeg ved at møde følelserne. Jeg trækker vejret igennem det, for at berolige mig selv, uden at jeg behøver grave i, præcis hvor det kommer fra. Jeg reflekterer over hvad jeg har brug for lige nu, hvad er kontrasten til de følelser jeg mærker?

Ah tænkte han, jeg har brug for at være bedre ved mig selv, mere selvkærlighed og selvomsorg, mindre perfektionisme - og at gøre flere gode ting for mig selv. Jeg skal ikke dunke mig selv så meget oven i hovedet, hvilket jeg har været verdensmester til, noget mange med en dysfunktionel opvækst er. Det føles som om vi aldrig gør det godt nok, selvom vi gør det skide godt og knokler benhårdt! :)

Jeg indser også at frygten, uroen og negativ tænkning omkring fremtiden, er noget jeg har været vant til i min opvækst, og at det behøver jeg ikke længere. Jeg kan føle mig tryg alene, fordi der ikke er nogen jeg skal være bange for, eller tage hensyn til længere. Jeg indser også at jeg ikke behøver føle mig utryg blandt andre mennesker, fordi jeg bare kan være mig selv, uden at skulle være bange for, eller have mistillid til andre. Jeg forstår at alt ikke sker over en nat, men med øvelse, og fokus på der hvor jeg vil hen, skal det nok lykkes og manifestere sig i min virkelighed.

Jeg erfarer også at jeg har brug for at være mere i nuet, end hele tiden at være i fremtiden. Mere hjerte, og mindre hjerne. I nuet er der altid kærlighed, hvis vi tuner ind på det - hjertet søger altid nuet. Træk vejret igennem dit hjerte, fra det allermest velmenende sted du kan finde i dig. Tomorrow never comes, når det handler om at finde fred, den skal findes i nuet. Ikke nogen nem opgave I know, men jeg øver mig.

Dit hoved og sind derimod, søger meget ofte fortiden og fremtiden. Det kan være gavnligt, men det er meget forstyrrende for nuet og kærligheden, og den helhjertede oplevelse som hovedet kun kan forstå, men ikke opleve. Jeg tror på at den absolut vigtigste egenskab du kan lære dig selv, er selvkærlighed - om end er den så svær for mange af os at lære og mestre. Mange af os er ikke vant til at være gode ved os selv, og tage imod, vi er måske endda vant til at straffe os selv.

En anden ting jeg har arbejdet på, er at tilgive mine forældre, og også mig selv for den sags skyld - for alle de ting der er sket i fortiden. Det er noget jeg har haft fokus på længe, og derfor ved jeg også det sker - jeg tror ikke der er langt igen. Jeg ved dog også der er nogle egenskaber jeg skal have kultiveret i mig selv, samt nogle ting jeg skal have forstået, før jeg kan slippe helt. Tilgivelse kan være en længere proces, når jeg forsat møder en masse følelser af sorg, vrede og frygt, der fortæller mig at jeg ikke er frigjort endnu. Det er også rigtigt mange år der skal tilgives. Men jeg øver mig i at tage 100% ansvar for alt hvad jeg mærker, fremfor at give fortiden og mine forældre skylden. Mine forældre kan ikke længere give mig det jeg har brug for, det kan kun jeg. 

Man skal selvfølgelig bruge hovedet i en tilgivelsesproces, men det er først når den helhjertede tilgivelse, der kan mærkes helt ned på celleplan indtræffer, at jeg vil proklamere at jeg har tilgivet det hele. Der er så mange der siger at de har tilgivet noget, men når man så går lidt ind under overfladen på tingene, så har de faktisk ikke tilgivet en dyt, når det kommer til stykket. De siger de har tilgivet, men det er mere for at forsøge at komme hen til åbenbaringerne, som vi ved venter på den anden side af tilgivelsen. Inden tilgivelsen ligger alle traumerne, og al vreden, som skal høres og forstås, inden den endelige tilgivelse indtræffer.

Jeg skriver et indlæg om tilgivelse når den indtræffer, for det har jeg rigtigt meget at sige om. Men indtil nu lægger jeg ikke decideret fokus på tilgivelse - jeg lægger fokus på at rumme mig selv, og alt hvad jeg mærker, og så lægger jeg fokus på at nå mine drømme, og skabe det bedste liv for mig. Mit fokus er også på at fortælle den gode historie om min fortid, mig selv og mine skønne forældre, som jeg elsker over alt på jorden - jeg ved de har gjort det bedste de kan <3 For der er heldigvis også en masse gode ting fra min barndom, som lige nu er kontrasten og fokus i min nye fortælling. Er der mon ikke også lyspunkter i din, selvom du har haft det svært? Husk også at fortælle den gode historie om dig, hvad er du god til og hvad er gået godt? Fremfor kun det du er knap så godt til, er mislykkedes, eller har været noget lort.          

Fred begynder med dig og mig <3 Når jeg mærker frygten og uroen i brystet, så kan jeg vælge at føde frygten, med endnu mere frygt. Når jeg fordrer frygten, mærker jeg et endnu større tryk i brystkassen, end det jeg følte i forvejen. Frygten vokser og jeg bliver endnu mere usikker. Men heldigvis har jeg et valg, jeg kan også føde frygten med fred, samhørighed og kærlighed. Jeg kan lægge fokus på det gode i min historie, og det gode fællesskab, med de folk jeg har nær mig. Jeg kan ikke vælge at sige nej tak til de følelser af evt. frygt der kommer, men jeg kan vælge hvad jeg gør med dem. Jeg kan anerkende dem, rumme dem, lægge fokus på kærlighed, og det positive jeg har lyst til at opleve, og derved transformere dem.

Måske kan vi vælge at se USA’s valg af Donald Trump, som en mulighed for at blive mere venlige og kærlige, med ord og handlinger, både overfor os selv og hinanden. Rykke tættere sammen i fællesskab omkring de gode værdier som kærlighed, rummelighed og fred. Vi har alle sammen en sort ulv i os - vi har brug for både den hvide og den sorte ulv. Tak den sorte ulv i dig, fordi den reagerer med vrede, had og frygt, når der er brug for det. Men vid også at det er yderst sjældent der er brug for det mere. Vi kan vælge at være i nuet, og have et kærligt fokus. Kan man ikke være i nuet, hvilket vi ikke altid kan, kan vi ligeså godt vælge at se håbefuldt og lyst på en ukendt fremtid, fremfor at se farefyldt på den. Jeg ved godt hvad jeg vælger, hvad vælger du?

Del, like og kommenter gerne indlægget. Jeg vil gerne høre fra dig! :)