Positiv tænkning

Skab et positivt mindset og tiltræk mere af det gode - 5 min om dagen.

Jeg er lige I øjeblikket prøvekanin hos en coach, der er under uddannelse til coach hos Mindjuice.

Vi arbejder med at se min fortid i et andet og nyt lys, og få nye vinkler på tingene. Det handler om at ændre mindset omkring de ting der er sket, og hente læringen ud af vores oplevelser.

Hvilke sider, egenskaber og kvaliteter blev der lukket ned for, fordi det var vigtigt for min overlevelse dengang. Hvad er modpolen som jeg ønsker at åbne op for igen, og hvordan gør jeg?

Vi har også arbejdet med hvilke af mine mange projekter, ideer og visioner, der er vigtigst lige nu? Hvilke værdier er mine vigtigste værdier? Når man finder ind til sine dybeste værdier, ved man mange gange godt hvilket projekt eller mål, der er det vigtigste at komme igen med først :)

Ovenstående ting vil jeg skrive mere om i fremtiden, og så vil der snart komme nyt om nogle af projekterne, jaaa :)

Imellem tiden vil jeg gerne fortælle om en lille øvelse, som jeg har forpligtet mig til de næste 14 dage. Den skal være med til at skabe et positivt fokus, og se mig selv og mit fortid i det bedste lys.

De fire ting jeg gør, en gang om dagen er…

Skriver to ting hvor jeg anerkender mig selv, for at have gjort noget godt i dag.

Skriver to ting som jeg har været taknemmelig for i dag.

Skriver to positive ting fra min fortid.

Skriver to positive ting om fremtiden, som jeg allerede har opnået.

 

Du kan jo også lave den, hvis du har lyst :)

Det tager ca. 5 min at gøre. Jeg gør det om aftenen, men man kan også gøre det om morgenen hvis det passer dig bedre. Du kan også dele den op, og tage to ting om morgenen og to ting om aftenen.

Til det sidste punkt, er det vigtigt at du skriver, som har du allerede opnået tingene. F.eks. Jeg går på stranden på Costa Rica, og har solen i ansigtet. Jeg nyder friheden.

Det er vigtigt fordi din hjerne er ligeglad med, om du har opnået det, eller om du blot lader som om du har opnået det. Det er loven om tiltrækning, som jeg vil skrive mere om i et senere indlæg.

Det er lidt det samme som at du kan blive bange for at falde, ved blot at tænke på det. Selvom det ikke sker, så tror din hjerne at det sker, og gør dig bange, så du er i alarmberedskab.

Hvis du allerede tror du har succes og har opnået dine drømme, dag ud og dag ind, så vil du også på et tidspunkt, tiltrække det i din virkelighed.  

Tit har vi fokus på alle de negative ting. Vidste du at der skal 8 - 10 positive ting til, for at opveje for et negativt minde. Så det er bare at komme i gang med at huske det positive, og skabe nogle af alle de gode ting i dit liv, som du går og drømmer om.

Du kan evt. skrive tingene på små sedler, proppe dem i et glas, som du kan kigge på ved en senere lejlighed, når du har brug for at løfte dig op i en højere vibration.

God fornøjelse og lad mig endelig høre om det gør noget godt for dig? :)

Del, like og kommenter gerne indlægget.