PTSD

Kropsterapi, er det noget for dig?

Ny på siden - jeg vil gerne have lov at præsentere Christian som har Krop-bevidsthed.dk :)

Måske har du overvejet om kropsterapi er noget for dig? Det er en anden måde at arbejde med sig selv på, end f.eks. at gå til psykolog eller anden terapeut.

Din krop er intelligent, og klogere end du er. Udgangspunktet er, at krop, sind og psyke hænger uløseligt sammen, og at de erfaringer, gode som dårlige, du får gennem livet, kan sætte sig i kroppen som spændinger og smerter. Kroppen husker længe efter, du selv har glemt.

Din krop husker alle de ting du har været igennem i dit liv. Den husker de gode ting, men den husker også alle de gange du har været ked af det, eller vred, men måtte lukke i. Den husker alle de chok og traumer du har været igennem, der sidder som fastlåst energi i din krop.

En god kropbehandling kan gå ind og løsne op for både fysiske, psykiske og følelsesmæssige spændinger, og effekten af behandlingen kan derfor opstå på mange forskellige planer. Nogle vil måske opleve en dyb fysisk og muskulær afspænding, nogle en kraftig energigennemstrømning og andre måske en følelsesmæssig forløsning.

De smerter og spændinger vi har i kroppen, er tegn på blokeringer - at noget ikke er helt optimalt i vores system. Ofte går folk til en kropsterapeut med et fysisk problem, f.eks. dårligt knæ, hold i lænden, migræne eller andet. I langt de fleste tilfælde, finder de ud af, at problemet underlæggende er af psykisk karakter, eller i hvert fald er forbundet med psyken.

I vores krop og psyke findes der også traumer, i større eller mindre grad - hos langt de fleste af os. Et traume behøves ikke at være PTSD, fra at have været i krig. Et traume er et sted hvor vi har fået et chok - et konflikt chok, hvor vi har følt os handlingslammet. Det gør at energien er stagneret og blevet fastlåst i vores krop, som har skabt en energiblokade. En god kropsterapeut kan opløse det chok, så vi kan vende tilbage til vores optimale tilstand.

Mange vil nok argumentere at hårdt fysisk arbejde, er det som er skyld i deres dårlige ryg eller knæ. Det kan også være rigtigt nok, men vi har det alligevel med at få skavanker og blive "angrebet" de steder, hvor vi er "svagest" i forvejen - altså de steder hvor der sidder noget psykisk, i form af fastlåst energi, eller et traume.

Jeg vil anbefale stort set alle at gå til en kropsterapeut, og arbejde med sig selv. Da man normalt siger at kroppen kun slipper det, som ejeren giver lov til. Altså du får det som du har brug for, og det som du kan klare, at møde og slippe. At arbejde hos en kropsterapeut kan også være hårdt arbejde. Dit hjerte vil gerne slippe, men det som slippes, kan godt gøre ondt og være smertefuldt og angstprovokerende at møde. Her må vi ville sårbarheden, for at kunne blive den bedste version af os selv igen :)

Typisk når du har været hos en kropsterapeut vil du føle dig lettet og glad lige efterfølgende, men de kommende dage, kan dit humør og sindstilstand godt svinge gevaldigt. Det er din krop, der er forbundet til en større visdom end vi altid lige kender, der forsøger at vende tilbage til sin balance og naturlige tilstand, og det kan godt være ubehageligt at møde.

Christian som har Krop-bevidsthed, er en meget dygtig kropsterapeut, som får min varmeste anbefaling. Han er uddannet hos Totum - kropsterapi skole, og er ydermere i gang med at uddanne sig som Bevidstheds-Berøring terapeut. Han har klinik på Østerbro.  

Du kan besøge hans hjemmeside her: http://krop-bevidsthed.dk