Indre barn

Din essens er den kærlighed du søger - mød dit indre barn

Den kærlighed du søger bor i dig, det er dig, dit sande jeg, din essens.

Vi ser og mærker den alle drypvis. Vi længes efter at finde ind til den, og være i den hele tiden. Den ægte guddommelige og universelle kærlighed, som gennemlyser alt og berør alt der eksisterer.

Et lille nyfødt barn, er i deres essens. En essens, der ikke er blokeret af tillærte overbevisninger fra opvækst, arv, miljø, samfund, generations traumer og religion.

De har ikke påtaget sig nogen roller, masker eller falske personaer, som er i uoverensstemmelse med deres sandhed. De er bare, de er uden at skulle være noget eller nogen bestemt.

Børn er afspændte, fordi afspændt er den vi er, inderes inde. Mens spænding, er den vi tror vi skal være. Børn græder når de er kede af det, de griner når de er glade, de er ligetil og holder ikke igen.  

Alt det som gør ondt i dig, eller føles forkert, er ikke dig. Det er noget du fejlagtigt har tillært eller tolket i din opvækst, generations traumer der er ført videre, eller andre overbevisninger som du troede var dig.

Størstedelen af de ting du tror du ved, og som du tror, er dig og dine overbevisninger, er slet ikke dig. Det er noget du har tillært, men som slet ikke er den du i virkeligheden er.  

Den vigtigste ting du kan lære i dette liv, er at alt den kærlighed du har behov for, den lever og bor i dig, den har aldrig forladt dig, den har altid været der, den har blot været tilsløret, af en masse ting der ikke er dig.

At opleve at du er kærligheden selv er fantastisk, men som oftest oplever vi det kun drypvis som voksne. For at kunne nå ind til den, er vi nød til at lære at acceptere og elske os selv, hele os selv, med alt hvad vi indeholder af både mørke, lys og skygger.

Jo flere følelser du får frisat, som ikke er dig, men som du har tillært dig, jo friere vil du føle dig - jo nemmere vil du kunne stå i din essens.

At lære at elske sig selv, og finde ind til sin essens er ikke egoistisk, mere holistisk. Jo stærkere du står i din essens, jo nemmere og mere forbundet, vil du føle dig med andre mennesker.

Accepter og tillad alt at være der, også det svære. Alt sammen bringer det en lektie med sig, som du har brug for på din vej. En lektie der viser dig noget som ikke er dig, men som gerne vil mødes, elskes og heales, så du igen kan finde ind til dit sande jeg, denne gang en lektion klogere.

Mød alt - træk vejret blidt igennem det du mærker, fra det mest empatiske sted i dig. Træk vejret igennem det fra hjertet, og tillad det at være der. Trøst dig selv, som ville du trøste et lille barn der stod ved din side.

Det er netop dit lille indre barn der er ked af det, vær den voksne for dig selv. Når du reagerer kraftigt på noget, så er det stort set alt tid dit indre barn der reagerer.

Mød dig selv med et varmt hjerte, der forstår at trøste, men også med en køligt hoved, der forstår at det er dit indre barn der er ked af det, fordi han/hun er bange, ked af det eller på andet måde smerter indeni.

Fortæl dig selv, at det nok skal gå. Fortæl dig selv at det er overstået nu. Fortæl dig selv at du er tryg og i sikkerhed nu. Fortæl dig selv at du har overlevet, og der ikke er noget at være bange for nu.   

Det kan tage lidt tid før barnet forstår at faren er drevet over nu, faktisk kan det tage mange år, hvis du har været meget utrygt igennem. Vær tålmodig med dig selv - det du søger, vil blive din virkelighed!

Du er den kærlighed du søger, og med den, kan vi skabe mere kærlighed og samhørighed med andre mennesker, for vi har brug for hinanden, ligesom vi har brug for vores indre kerne af lys <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Giver du dig selv anderkendelse, eller søger du den hos andre?

Et indlæg om nye tanker, hvor selvkritik typisk stammer fra, selvkærlighed og et godt mindset.

Der er altid rart, og vigtigt, med støtte og kærlighed fra andre, det har vi brug for, da vi er et flokdyr. Men vi kan hurtigt komme til at søge en usund anderkendelse, og bekræftelse hos andre.

Den anderkendelse du søger hos andre, må du give dig selv. Det er den eneste vej frem, mod at skabe et godt fundament, stå stærkt, og skabe et godt liv for dig selv <3  

Det er ikke altid nemt, og er en proces der kan kræve øvelse og vedhold. Specielt hvis din anderkendelses og kærligheds tank, ikke blev fyldt op som barn. Det du burde have haft mere af i barndommen, kan ingen anden nu give dig, det kan du kun selv <3

I stedet for at gøre det til et arbejde, så kan du gøre det sjovt. Hver gang du kommer til at kritisere eller bebrejde dig selv, så lad være med at prøve at fjerne det, eller kritisere dig selv, for at have kritiske tanker om dig selv. Du kan godt se hvordan sådan noget hurtigt kan blive en dårlig spiral ikke… :)

I stedet, så skynd dig at have en ny og bedre tanke klar, en tanke der er mere tilsvarende den du er i dag, og ikke en barndoms tanke, hvor de fleste negative tanker er startet, og som nu kører på autopilot.

Tankerne er typisk startet som enten en genfortælling af dine forældres sprog eller egen indre stemme, du har adopteret - eller grundet en tolkning, ud af traumatiske hændelser du har været igennem.  

Du må have en ny autopilot klar. Så arbejde på at find ud af hvad det er du kritiserer dig selv for, og hvordan du gør det? Vær lidt detektiv omkring dine tanker. Når du møder nogle negative tanker, så sig til dig selv ”hmm okay?” Spørg evt., hvad er det jeg prøver at fortælle mig selv?

Forståelsen og erkendelsen kan være vigtigt, så du stille og roligt kan korrigere minder/traumer fra barndommen, og handle mere tilsvarende som den du er i dag. Du kan vokse op, og handle som den sande dig. Du kan stille dig ovenpå, stille dig ovenpå det du har indlært engang, som ikke er dig.   

Hvis du f.eks. siger til dig selv ”jeg kan aldrig gøre det ordentligt” Vær nysgerrig, hmm okay, hvor kan det mon komme fra? Kan det være fordi mine forældre aldrig synes de selv kunne gøre det ordentligt, og ikke synes de kunne gøre det godt nok? Eller kan det være noget jeg har tolket, fordi jeg ikke måtte være til besvær, eller fordi jeg prøvede at redde mine forældre fra hinanden, og holde styr på det hele?

Forståelsen af hvor tankerne kommer fra, kan være med til at se med mere milde øjne på dig selv, og forstå dine følelser, som er skabt ud af de tanker du havde dengang. Du må være den voksne, for det sårede barn du har i dig. Giv dig selv forståelse, kærlighed og empati. Mød dig selv, fra det allermest venlige sted i dig. Mød dig selv fra hjertet <3

Tak din indre selvkritiker for at have passet på dig selv som barn. Alt hvad vi gør, gør vi ud af kærlighed, både til os selv og til andre. Vi træffer altid det mest selvkærlige valg, ud fra den viden vi har på tidspunktet, hvor vi træffer beslutningen.

Du kan f.eks. have valgt at begynde at kritisere dig selv, ud fra den overbevisning, at det var mindre smertefuldt, end f.eks. at mærke en pinagtig ensomhed, eller magtesløshed, efter at være blevet skældt ud, af en forælder, uden at have fået en forklaring på hvorfor du blev skældt ud.

Eller måske fordi du troede at du kun var elsket, hvis du præsterede, i stedet for ubetinget kærlighed. Derfor var selvkritikken et bedre valg, end magtesløsheden, ved at føle sig negligeret, og ikke at have følt sig elsket. Sådan kan logikken være for en 5 årig, og den kan sidde fast længe, hvis ikke den bliver forstået, mødt og korrigeret.   

Hav en ny og bedre tanke klar med det samme, hvad kunne det være for dig? Så kan du erstatte kritikken med noget nyt, bedre og mere tidssvarende, f.eks. ”jeg gør det skide godt” eller ” jeg gør det bedste jeg kan, og det er faktisk ret godt” (Så kan ingen forlange mere).

Måske er det nærmere noget i retning af ”Jeg behøver ikke præstere, for at opnå anderkendelse” eller måske ” Jeg gør det på min måde, efter mine standarder, skide værre med hvad andre synes”.

Det kan også være i en lidt anden boldgade, hvis du f.eks. følte du skulle være den gode dreng/gode pige, og ikke måtte være til besvær, og aldrig synes du kunne gøre det ordentligt. Så kunne nye tanker være, ”Jeg må godt fylde og tage mig min plads” Jeg må godt sige nej, hvis jeg mener nej” ” Jeg må godt være mig selv, og sprede mine vinger mere”

At tage sin power og plads, betyder på ingen måde at du skal være hård, eller uretfærdig imod andre. Det betyder blot at du er bedre mod dig selv, og lytter mere til dine behov og følelser, og herefter handler mere som den person, du allermest ønsker at være <3

Find det som passer dig bedst. Det skal være noget du tror på! Det kan virke fjollet til at starte med, men som tiden går og du får installeret nye autopiloter, så vil du får det bedre og bedre med dig selv.

Vores tanker er på engang ret primitive (f.eks. har jeg de sidste dage haft Rumæniens melodi grandprix sang på hjernen, som jeg har gået og nynnet i hovedet, uden at tænke over det), men omvendt også vores stærkeste muskel. I hvert fald når tanker bliver til overbevisninger, og det gør de, når vi tænker dem rigtigt mange gange.

Vores tanker, bliver til overbevisninger. Vores overbevisninger, skaber vores følelser. Vores følelser, de skaber vores handlinger. Tyg lige på den, smag på den, tag den ind! Er det værd at kigge på, ja for hule helvede, det er det :)

Jo bedre tanker du har, jo bedre vil du få det. Jo bedre dit mindset er, jo nemmere vil du kunne finde løsninger. Med et positivt mindset, vil du være bedre rustet til at møde modgang i livet, når det måtte være svært, og det bliver det for os alle engang imellem, eller i længere perioder.

Jeg har i lang tid underkendt mine tanker, eller rettere mine overbevisningers kraft, men jeg må sande at jeg har taget fejl. Derfor gør jeg alt hvad jeg kan nu, for at skabe en masse overbevisninger der er bedre for mig selv. Bedre overbevisninger om mig selv, bedre overbevisninger om andre, bedre overbevisninger om livet.

Det kan tage noget tid at bryde det negative og forsvarsagtige mindset, som mange har været tvunget til at indlære i vores barndom, men det er et stykke arbejde der er værd at gøre, også selvom det kan tage noget tid.

Men husk, prøv at gøre det sjovt, fremfor at gøre det til en sur pligt. Hvis du er rigtigt dedikeret, så laver du en ny drejebog for dig selv, hvor du skriver en masse nye overbevisninger ned, og hvorfor du har talt til dig selv, som du har gjort hidtil (hvis du vil have forståelsen med).

Så printer du din nye drejebog og tager med dig. Hver gang du taler negativt til dig selv, kan du tage den frem, huske dit nye løfte til dig selv, og herefter tale mere positivt til dig selv. Det vil tage lidt tid, og til at starte med, vil du falde i - igen og igen. Men over tid, vil du begynde at kunne mærke nogle positive forandringer.   

Med et positivt mindset ser du løsninger, fremfor begrænsninger. Her stiller du dig ovenpå, på trods af alt det der måtte være svært og surt.    

Hvordan anderkender du dig selv? <3 Jeg vil gerne høre fra dig :)

Del, like og kommenter gerne indlægget.