Hjerte

Din essens er den kærlighed du søger - mød dit indre barn

Den kærlighed du søger bor i dig, det er dig, dit sande jeg, din essens.

Vi ser og mærker den alle drypvis. Vi længes efter at finde ind til den, og være i den hele tiden. Den ægte guddommelige og universelle kærlighed, som gennemlyser alt og berør alt der eksisterer.

Et lille nyfødt barn, er i deres essens. En essens, der ikke er blokeret af tillærte overbevisninger fra opvækst, arv, miljø, samfund, generations traumer og religion.

De har ikke påtaget sig nogen roller, masker eller falske personaer, som er i uoverensstemmelse med deres sandhed. De er bare, de er uden at skulle være noget eller nogen bestemt.

Børn er afspændte, fordi afspændt er den vi er, inderes inde. Mens spænding, er den vi tror vi skal være. Børn græder når de er kede af det, de griner når de er glade, de er ligetil og holder ikke igen.  

Alt det som gør ondt i dig, eller føles forkert, er ikke dig. Det er noget du fejlagtigt har tillært eller tolket i din opvækst, generations traumer der er ført videre, eller andre overbevisninger som du troede var dig.

Størstedelen af de ting du tror du ved, og som du tror, er dig og dine overbevisninger, er slet ikke dig. Det er noget du har tillært, men som slet ikke er den du i virkeligheden er.  

Den vigtigste ting du kan lære i dette liv, er at alt den kærlighed du har behov for, den lever og bor i dig, den har aldrig forladt dig, den har altid været der, den har blot været tilsløret, af en masse ting der ikke er dig.

At opleve at du er kærligheden selv er fantastisk, men som oftest oplever vi det kun drypvis som voksne. For at kunne nå ind til den, er vi nød til at lære at acceptere og elske os selv, hele os selv, med alt hvad vi indeholder af både mørke, lys og skygger.

Jo flere følelser du får frisat, som ikke er dig, men som du har tillært dig, jo friere vil du føle dig - jo nemmere vil du kunne stå i din essens.

At lære at elske sig selv, og finde ind til sin essens er ikke egoistisk, mere holistisk. Jo stærkere du står i din essens, jo nemmere og mere forbundet, vil du føle dig med andre mennesker.

Accepter og tillad alt at være der, også det svære. Alt sammen bringer det en lektie med sig, som du har brug for på din vej. En lektie der viser dig noget som ikke er dig, men som gerne vil mødes, elskes og heales, så du igen kan finde ind til dit sande jeg, denne gang en lektion klogere.

Mød alt - træk vejret blidt igennem det du mærker, fra det mest empatiske sted i dig. Træk vejret igennem det fra hjertet, og tillad det at være der. Trøst dig selv, som ville du trøste et lille barn der stod ved din side.

Det er netop dit lille indre barn der er ked af det, vær den voksne for dig selv. Når du reagerer kraftigt på noget, så er det stort set alt tid dit indre barn der reagerer.

Mød dig selv med et varmt hjerte, der forstår at trøste, men også med en køligt hoved, der forstår at det er dit indre barn der er ked af det, fordi han/hun er bange, ked af det eller på andet måde smerter indeni.

Fortæl dig selv, at det nok skal gå. Fortæl dig selv at det er overstået nu. Fortæl dig selv at du er tryg og i sikkerhed nu. Fortæl dig selv at du har overlevet, og der ikke er noget at være bange for nu.   

Det kan tage lidt tid før barnet forstår at faren er drevet over nu, faktisk kan det tage mange år, hvis du har været meget utrygt igennem. Vær tålmodig med dig selv - det du søger, vil blive din virkelighed!

Du er den kærlighed du søger, og med den, kan vi skabe mere kærlighed og samhørighed med andre mennesker, for vi har brug for hinanden, ligesom vi har brug for vores indre kerne af lys <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Du er den kærlighed du søger.

Din sande natur er kærlighed, det er din essens, din væren.

Her hvor du ikke skal gøre eller præstere noget, her hvor du ikke skal være noget bestemt. Du er bare, og ikke bare er du god nok som du er, du er fantastisk som du er. 

Her er du forbundet til dig selv, andre mennesker og noget der er større end dig.

Alt hvad der føles skidt, og som ikke sandt for dig, er noget der er tillært - enten i din opvækst, miljø, eller arv, som mærkes på celleniveau, da dine forgængere oplevede ting, der lever videre i dig. Det er ikke dig! 

Mange af dine overbevisninger er slet ikke dig, eller det du virkelig mener. Det er noget du har tillært dig igennem livet, opvæksten og den kultur du er opvokset i. Hvis det ikke føles godt i dig, så er det ikke din sandhed.

Se bare på en baby, hvor frie de er. De er ikke blevet tyranniseret, med at skulle være noget bestemt endnu. De er forsat frie <3

Husk altid på, at den kærlighed du søger er i dig, den finder du nemmest ved at tage kontakt til dit hjerte, og stille og roligt trække vejret igennem det, fra det mest empatiske sted i dig.

Det er anderledes for mange at tænke, at vi ikke skal jagte kærligheden hos andre, da det er det vi er vant til. Vi har naturligvis brug for andres kærlighed, da vi er et flokdyr, men den kan kun være et tillæg til vores egen kærlighed, i os selv, og til os selv. Vi kan ikke fravriste andre kærlighed.

Men mange gange er den kærlighed blokeret af livets omstændigheder, tunge oplevelser og trælse overbevisninger, som vi har samlet op igennem livet.  

Hvis du har haft en udfordrende opvækst, f.eks. med misbrug eller andet, så er der en stor chance for at du har følt at det hele var din skyld. Det er naturligt for et barn at føle det, da de mange svigt, gør at et barn naturligt vender skylden indad.

Det gør barnet fordi det i mange situationer ikke er blevet mødt med den kærlighed, som han/hun burde have haft. Barnet er helt afhængige af de voksne, og er nød til at tilpasse sig 100%. Den manglende kærlighed og anderkendelse, gør at barnet tolker - der må være noget galt med mig, jeg er ikke god nok som jeg er, jeg er ikke værd at elske - ergo er det hele er min skyld.  

MEN det er på ingen måde sandt, blot en tolkning som du har lavet mange gange som barn. En tolkning du måske første gang lavede da du var tre år. Hvor gammel er du i dag? Kan du ændre den beslutning? Det kan jeg love dig for du kan. Du er voksen nu, og må godt tage nye beslutninger og ansvar for dig selv. Se forskellen mellem barn og voksen (ego og dit højere selv). Men husk og giv barnet og egoet i dig, masser af kærlighed.

Du er god nok som du er, og du er værd at elske lige præcis som du er, uden at du behøver præstere noget til gengæld. Færdig bum <3

ALLE dine følelser er også okay, du må godt være det hele, og du må godt fylde, tage plads, og være dig! Slip skammen over dine følelser.

Din selvkritik er et resultat at det produkt du blev, igennem din opvækst. Hvis du har tolket at det hele er din skyld, og du ikke er værd at elske, ja så er det klart, at der er en selvkritikker der huserer og fortæller dig at du ikke er god nok, aldrig kan gøre det ordentligt, ikke er klog nok, smuk nok osv.

SEND de gamle overbevisninger af skyld, skam og selvkritik på porten, du må godt! <3 Værn om følelserne, rum dem, accepter dem og udtryk dig om nødvendigt. Men lad dem ikke styre dig. Du må gerne bare være dig, faktisk er det det, som du har ønsket dig allermest hele dit liv. Du måtte lukke ned for det igennem opvæksten for at overleve, det behøver du ikke mere <3

Husk vi er kærlighed, vi har den i os, og vi har altid haft den i os. Den kræft der ligger bag ved alle vores masker, personaer og tillagte overbevisninger.

En universal kærligheds kraft, der er større end den, du kunne have fået i din opvækst. Den guddommelige kærlighedskraft, der kommer direkte fra den kilde, hvoraf du blev skabt.

Den er så stærk at den kan heale alt sorg, vrede, frygt, skam og selvkritik, som dit ego nogensinde har skabt. En kraft der forbinder dig med alt og alle, med dig selv, med andre og med hele universet. Du har sikkert mærket glimt af den, når du er i flow.  

Vi mærker alle glimt af den, og ønsker vi kan blive der hele tiden. Men bare fordi vi ikke er i kontakt med det hele tiden, betyder det ikke at den ikke er der.

Den er blot maskeret af følelser, overbevisninger og fejlagtig læring. Rum de svære følelser, og se hvilken læring de kommer med, tør at blive i dem, så længe det kræves. Andre gange er en kort anerkendelse nok. Husk du er ikke dine følelser, du har følelser. Du er den kærlighed der kigger bagved, øjnene bag øjnene, din essens.

Ej heller er du dine tanker, du har tanker. Se på tankerne, og sig hmm okay, hvor mon det her kommer fra. Du behøver ikke tage stilling til, eller køre suppe på dine negative tanker. Blot registrer dem og lad dem passere.

Når det kommer til de ting vi frygter, eller skammer os over. Så kan du spørge dig selv, hvad er det jeg ikke vil blive set/opdaget som? Det er vores skyggesider.  

Det kan være.

Jeg vil ikke blive opdaget som en der er sårbar. Jeg føler folk kan se igennem mig.

Jeg vil ikke blive opdaget som værende nervøs eller usikker…

Jeg vil ikke gennemskues som en der lyver og manipulerer andre…

Tænk hvis folk finder ud af at jeg er dum….

Jeg frygter så meget en afvisning, eller at blive forladt, så derfor gemmer jeg mig i stedet. (Husk at kritik eller et skænderi er ikke det samme som at blive afvist, blot en midlertidig uoverensstemmelse)

Jeg føler mig ikke elsket og værdig, jeg håber ikke andre lægger mærke til det…

Jeg føler mig helt fantastisk, men jeg gør mig middelmådig, fordi andre ikke må se mit lys…

Det er personens egen logik. Når du opdager noget i dig selv, som du ikke har kunnet acceptere, så giv det kærlighed. Elsk alt det, som du ikke har kunnet elske ved dig selv.

Mange gange kan du ikke elske noget ved dig selv, som du ikke har accepteret i dig selv, eller ligefrem hader. Du er nød til at elske at du hader f.eks. din røv, før du rent faktisk kan elske selve din røv. Giv kærlighed til din modstand først. Hvis det giver mening :)

Vi kan gøre meget selv, men nogen gange kan det være godt at dele de ting vi frygter og skammer os over, i gruppesammenhænge. Her kan man virkelig heale hinanden <3   

Kærligheden er i dig, du er kærligheden <3     

Den kærlighed du søger er i dig <3

Kærlighed er din kilde, en kilde som findes inde i dig. Kærlighed kommer kun indefra dig selv, fordi du er forbundet med universet, som er energi. Du er energi, alt er energi <3

Her behøver du ikke andres anderkendelse, men vil automatisk tiltrække den fra andre, fordi du kender kærligheden i dig selv.

Du kan ikke få noget fra andre, som du ikke allerede kender i dig selv. Du kan ikke se noget i andre, hvis ikke du selv har denne kvalitet. Ejer du kvaliteten? Du må godt! <3

Du vil aldrig kunne få mere kærlighed fra andre, end den du er villig til at give til dig selv. Så overøs dig selv med kærlighed, den findes i dig. Uanset hvad du har været igennem, eller hvor du måtte stå nu i livet, så vid at den findes i dig.

Kærligheden har aldrig forladt dig, den har altid været der. Det er ikke noget du skal opfinde eller skabe, den har altid været i dig, og den har ventet på at du skal indse at du er værdig til kærlighed.

Hver gang vi mister kærligheden i os selv, så genfind den med egenomsorg. Igen og igen - det en proces igennem hele livet, hele tiden at vende tilbage til kærligheden. En proces der kræver øvelse. Vi mister kærligheden, men vi kan altid genfinde den.

Elsk de sider af dig selv, som du måtte hade, have modtand på, eller være mindre stolt af. Jo mere vi kan elske alt - elske det som også er svært, vil det på et tidspunkt gå i opløsning, forandre sig, eller blive en styrke.

Vi kan ikke fravriste hinanden kærlighed, blot håbe at nogen andre vil elske os for dem vi er, uden nogle betingelser eller præstationer. Når du finder og genfinder kærligheden i dig selv, vil du automatisk også tiltrække kærlighed fra andre.

Kan vi kan elske os selv, når vi er aller værst, så kan andre også elske os når vi fortjener det mindst. Det er ægte kærlighed, for vi er aldrig perfekte, vi er uperfekte perfekte, og sådan skal det være <3  

Kærlighed kommer kun indefra <3

Loves comes only from within <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Har du tilgivet dig selv i dag?

Nogle dage går det hele bare rigtigt stærkt. Du kommer måske lidt sent op, kommer for sent ud af døren, og der er stress og jag på. Du har en lorte hår dag, og ligner en der burde have sovet mindst to timer længere, måske faktisk tre. Måske skulle du bare været blevet under dynen hele dagen! Det går stærkt på arbejdet, og der er en masse praktiske ting der skal gøres og nås. Sådan en dag havde jeg i dag.

Det er altid nemmest at være god ved sig selv, når det hele spiller og alt kører som det skal. Men på de dage hvor det hele føles hårdt, kan det være svært at finde plads til at være gode ved os selv. Det er tit her selvkritikken kan få overtaget, fremfor selvkærligheden og selvomsorgen, som i virkeligeligheden er den vi ar allermest har brug for, specielt på den slags dage.

På de dage hvor der ikke er styr på lortet, men lort på styret - så STOP op. Husk du kan godt nå at ændre din dag undervejs, også selvom den ikke er slut endnu. Det er selvfølgelig altid dejligst at få en god start på dagen, men en god og hyggelig morgen, men vi kan godt ændre den på vejen.

Mange har en tildens til at dømme en dag, som en lorte dag, bare fordi den er startet dårligt. ”shit det bliver en lorte dag det her” Men sådan behøver det ikke at være, vi har et valg, og kan ændre tingene undervejs.

Så næste gang det hele er ret hektisk, så stop op - break - tag en pause. Find et sted hvor du kan være dig selv, og træk vejret. Træk vejret så dybt du kan ned i maven, brug en 5 - 10 min. med dig selv og find dit fokus og din selvomsorg.

Når det hele går stærkt har vi det med at lade tingene løbe af med os, og ryge ned i de vaner og mønstre, som vi kun kender alt for godt. Tilgiv dig selv, du gør altid det bedste du kan <3 Vid at du faktisk altid gør det bedste du kan, nogle gange ryger du bare ind i nogle mønstre og automatismer, som tjente dig engang for at overleve, men som ikke tjener dig længere. Tilgiv dig selv for det <3

Vid at du gør det godt nok, du behøver ikke løbe stærkere end 10 heste. Du gør altid det bedste du kan! Men det er også værd at spørge sig selv, hvorfor løber vi egentligt så stærkt? Vi gør det jo rigtigt meget, de fleste af os.

Er det bare blevet en vane at løbe stærkt i vores samfund? Hvad er det vi skal nå? Skal vi præstere, for at få andres anderkendelse? Er vi bange for at blive sanktioneret, hvis vi ikke gør det godt nok? Hmm, det er værd at spørge sig selv om - hvorfor gør jeg som jeg gør?

Hvad er guleroden? For der er altid en gulerod, og det kan være forskelligt fra person til person, hvad den gulerod er. Men en ting er sikkert - vi er alle kærlige og gode mennesker. Alt hvad vi gør, det gør vi for i sidste instans for at føle os anderkendt og elsket, sådan er det at være et flokdyr. Også selvom det er noget, der næsten saboterer os selv.

Her er det vigtigt at anderkende sig selv, fremfor at søge andres anderkendelse. Heri ligger at tilgive dig selv, for at løbe stærkere end du måske kan - eller hvad du godt ved, er godt for dig. Løb aldrig stærkere, end den langsomste del af dig kan være med. Hvis du bruger den sætning, så er du godt på vej, mod at finde mere fred i dig selv <3

Hvis du stopper op i løbet af dagen når der er run på, får trukket vejret, og korrigeret, kan du faktisk nå at ændre hvad der lignede en skod dag, til at blive en fantastisk dag. Tilgiv dig selv for at være røget ind i dine gamle mønstre - at være blevet taget af en form, der skal præstere en helt masse.

Vi bliver alle sammen taget af former til tider, som ligger lagt væk fra den person vi i virkeligheden er. Former som vi har tillært os under opvæksten, af det samfund vi lever i, religion, generations former og traumer, og mange andre steder fra.

Den vi i virkeligheden er, helt dybest inde, er vores essens, vores væren, vores autentiske jeg, os selv <3 Her er vi bare. Vi kan godt være i vores essens, samtidig med at vi gør ting. Vi gør bare tingene mere mindfuldt, mere bevidst, mere roligt, blidere og mere nænsomt.  

Når hastværk alligevel er lastværk, og multitasking er ved at blive yt, så hvorfor ikke lad os prøve noget nyt? Las os gøre tingene noget mere langsomt, og med sikkerhed vide at vi får det bedre af det, men faktisk også tro på, at vi får et bedre resultat ud af det :)

Jeg har været vant til at løbe rigtigt stærkt det meste af mit liv. Jeg har været vant til at skulle have styr på alt ting, hjælpe alle andre, please, være dygtig og perfektionistisk, men jeg er faktisk røvtræt af det, så nu vil jeg forsøge at gøre tingene lidt langsommere. Er du med mig? :)

Når vi bliver taget af forskellige former, f.eks. den kontrollerende, den præsterende, den bedrevidende, den kritiske (find selv på flere), så kan det være godt at give dem et klingende navn, så er det nemmere for dig, at se når du bliver taget af en form, som ikke er dig.

F.eks. perfektionistiske Per, eller præsterende Poul - ah yes der var præsterende Poul igen. Så siger du ”hej hej præsterende Poul, tak fordi du kiggede frem og huskede mig på at du også er en del af mig”. Jeg ser dig, og ved at du har hjulpet mig mange gange - men i dag vælger jeg bare at være mig selv, og jeg behøver ikke præstere. Men tak for at du har beskyttet og hjulpet mig tidligere.

På den måde er du selvkærlig, da du elsker nogle af de sider af dig selv, du måske har sværest ved at acceptere. Du accepterer at det også er en del af dig. Alle vores former, egosider, følelser og tanker er en del af os - men de er ikke os. Hvilket er meget vigtigt at forstå!

Vi er som mennesker så sammensatte, med en hel verden af forskellige sider i os. Vi er så mange ting på en gang. Vejen til selvkærlighed, går igennem at acceptere alle dele af os selv, samt lære os selv rigtigt at kende. Jo mere du kender dig selv, jo nemmere er det at elske dig selv. Hvad vi har modtand på vokser. What you resist persists!

Accepter alle dele af dig selv - vid at vi alle til tider kan være grådige, bedrevidende, løgnagtige, bedrageriske, manipulerende, nærrige, egoistiske, klingende, needy, uretfærdige (find selv på flere). Det er en del af den oplevelse, det er at være menneske. Accepter det, med vid også at du har et valg.

Du mærker impulsen og den side af dig, der gør eller vil noget, som du ikke så godt kan lide, men det gør dig ikke til et dårligt menneske - husk igen vi mærker det alle til tider. Accepter at det kan komme, men vid at du har valget til at handle i din egen bedste interesse.

Du kan handle efter hvad dit hjerte og sjæl ønsker, ikke hvad dit ego fortæller dig. Dit ego tror på splittelse konkurrence og sammentrækning, mens dit hjerte tror på sammenhold, sammenhæng og udvidelse <3 Jeg ved godt hvad jeg vælger, hvad vælger du? <3

Når jeg siger til dig at alle mennesker er gode på bunden, vil du måske tænke ”ah er du nu sikker på det” - ja det er jeg faktisk. Vi har alle en moral og en etik, der gør at vi føler skam eller dårlig samvittighed, når vi mener at vi har gjort noget galt.

Der er ikke nogen der fortæller os at vi skal have dårlig samvittighed, det er noget vi helt automatisk har. Både fordi vi er bange for at blive udstødt af flokken, for det vi har gjort. Men også fordi vi er gode mennesker, der helt automatisk får det dårligt, hvis vi har gjort noget, som vi ved kan såre andre.

Når nogen kan blive psykopater eller narcissister, så tror jeg helt bestemt det skyldes noget i deres opvækst, miljø eller måske arv, der gør at de er blevet sådan. Det er sådan de har måttet overleve, for at få kærlighed, på deres helt egen twistet måde. Dybt nede på bunden er de stadig gode mennesker, men vilkår som vi ikke altid forstår, gør at de er blevet som de er blevet. Det betyder på ingen måde, at deres handlinger er i orden.

Den dårlige samvittighed eller skam over vores handlinger, er det der har gjort at vi som mennesker har overlevet. Det er en mekanisme der fortæller os at vi har gjort noget galt, så vi ikke gør det igen. Men for nogle, herunder mig selv, kan man nemt komme til at holde sig selv fanget, ja nærmest straffe sig selv, over nogle ting man har gjort i fortiden.

Når vi nærmeste straffer os selv, for noget vi har gjort i fortiden, vil du så ikke give mig ret i at vi faktisk er ret gode mennesker? Det synes jeg :) Måske er der stadig nogen du skal sige undskyld til, for noget du har gjort i fortiden? Men hvis du har sagt undskyld, er det så ikke på tide at tilgive dig selv, og sætte dig selv fri?

Vid at du har lært det du skulle, men at du ikke behøver at holde dig selv fanget længere. Du kan sætte dig selv fri.  Faktisk har du været fri hele tiden, du har bare ikke indset det endnu <3 Se det for hvad det har været - læring, intet andet! Læring så du forstår hvad der ikke er godt for dig at gøre, men hvad dit ego kan drive dig til at gøre. Accepter at det også er en del af dig <3

Du har et valg, at se det som læring, fremfor at blive ved med at straffe dig selv. Jeg vil vædde på at du har syndet og angret - du har udstået din straf <3 Så er det ikke på tide at sætte dig selv fri? Det er klart at du skal bruge din læring, til ikke at gentage de samme ting igen. Du har et valg til at gøre det rigtige fremover.

Men selv her er vi jo ret uperfekte, og kan lave den samme fejl igen og igen, sådan er det at være menneske. Vi er uperfekte, hvilket gør os perfekte :) Så vi må tilgive og selv igen og igen, for at lave de samme fejl igen og igen. Ligesom vi må tilgive andre igen og igen, for at lave de samme fejl igen og igen.

Hvor tit har du ikke tænkt, det troede jeg da jeg var ovre, og havde arbejdet med og fået styr på, blot for at stå i det samme tema igen, måske for at skulle lære noget nyt den næste gang? Sådan er det, masser af accept til dig selv <3      

Rigtigt mange af de byrder, fra fortiden, vi bærer på vores skuldre, er slet ikke vores at bære. De kommer af falsk forpligtelse - en falsk forpligtelse af at skulle redde andre, eller straffe os selv for at have togtet andre. Opvækst, samfund og religion spiller tit en stor rolle her, noget jeg vil skrive mere om i fremtiden.  

Vid at du i dag ikke behøver at redde andre - den eneste du skal redde er dig selv. Hvis alle redder sig selv, naturligvis med støtte fra hinanden, så vil der en dag være fred i verden <3 Tilgiv dig selv for ikke at kunne redde alle andre, og tilgiv dig selv for de ting du har gjort mod andre, både i fortiden, men også i dag <3

 

En lille øvelse

Tag en dyb vejrtrækning ind på spørgsmålet (helt ned i maven) og udånd bagefter, ved at slippe luften helt.

 

Jeg tilgiver mig selv for ___________

Er jeg villig til at slippe denne følelse?

Hvornår?

Sid stille med dig selv og se hvad der sker. Var der modstand, eller var der noget der slap? Hvis der var modstand, hvad skal der så til, før du kan slippe det, som du ikke kan tilgive dig selv for?    

En anden god øvelse, er at skrive tre ned i en dagbog, tre ting du tilgiver dig selv for, lige inden du går i seng. Det kan være stort som småt. Gør det ikke til en opgave og en sur pligt, men gør det til noget, hvor du kan slippe noget der har naget dig i løbet af dagen <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Tag et lille skridt af gangen imod dine drømme - du kan ikke nå alt på en dag <3

Du kan gøre altting du gerne vil, men du kan ikke gøre alt på en gang.

Når vi har set at noget i vores liv ikke helt er som vi ønsker det, er det naturligt at der kommer et ønske om forandring. Vi vil gerne flytte os fra A til B, og det kan kun gå for langsomt. Det kan være du ønsker nyt job, at forbedre dine relationer, ny bolig, komme i form, eller andre ting du ønsker at ændre på. 

Det sker at vi ud af hastværk og et brændende ønske, kan komme til at træffe nogle beslutninger ud af frygt og desperation, og det skaber bare endnu mere frygt og desperation. Det gør det af to årsager.

1: Lige skaber lige, altså frygt og desperation, tiltrækker bare endnu mere af det samme.

2: Vi kan ikke løse et problem, fra den samme energi som har skabt det.

Vi må forstå, at nogle gange tager det tid at flytte sig imod sine drømme og længsler. Det gør det fordi vores ego og hjerne er programmeret til at søge tryghed. Størstedelen af din hjerne vil gerne holde dig der hvor du er, i det du kender og som er vant for dig. Ikke af ond vilje, men for at skabe tryghed. Dit ego vil gerne holde dig sikker, i det som er genkendeligt for dig.

Din hjerne er programmeret således at du har lavet nogle spor i din hjerne, der gerne vil have at du gør det samme og det samme igen, da det føles trygt. Derfor skal der en rimelig stor kraft og power til at gøre nye ting, og til at lave nye spor.

Det betyder at du som oftest ikke kan ændre alt ting på en gang, det kan du simpelthen ikke følge med til - det kan rive tæppet væk under dig. Så når du ved det kan tage tid at opbygge noget, hvordan gør du det så mindst langsomt? :)

Det nytter ikke noget at tage den store kanon frem og bare begynde at pløkke løs på alt og alle, krigeren skal bestemt frem for at rykke dig, men her er det mere den vedholdende del af dig du skal have frem.   

Se dit liv som at bygge et hus fra bunden, det tager lidt tid. Du kan ikke bygge 5 etager på en dag, men du kan starte med at bygge kælderen - fundamentet. Men andre ord, gør noget hver dag, om end en lille smule, der sætter dig tættere på dit mål, end du var i går.

Den lille ting, kan være det som gør at du kommer tættere og tættere på dine mål, skaber nye spor i din hjerne og din underbevidsthed, samtidig med at du ikke river tæppet væk under dig selv, specielt hvis det er nogle grænseoverskridende ting du har kastet dig ud i, eller står overfor at skulle gøre.   

Der vil nok være nogle frygtløse typer der er uenige, men for langt de fleste af os, gælder det om at tage lidt af gangen. Hvad kan du gøre i dag, der sætter dig tættere på dine mål? Fortæl gerne, jeg vil gerne høre!

Det er de valg du tager hver dag, eller de valg du ikke tager - det er dem der gør forskellen. Det er ligesom hvis du vil i form og løbe en maraton, og en enkelt dag løber 10 km, og så tror at du er klar til løbet om 5 måneder. Nej her kræver det nærmere at du starter med at løbe 3 km, for derefter at sætte distancen op løbende over de næste 5 måneder, med en løbetur stort set hver dag, indtil du er klar til den lange tur.

Sådan er det med det meste forandring i vores liv, det kræver vedholdenhed i form af det lange træk. Det kræver også tålmodighed. Du kan ikke ændre det hele på en gang. Husk også at gentagelser gør at du udvikler og forandrer dig, så hver gang du har gjort noget for at skabe en ny vej, om end det måtte være småt, så husk klap dig selv på skulderen :)

Når vi skal forandre nogle store ting i vores liv, kan det være en god ide at gøre det sammen med andre. Når man er flere om det, er det udover at være hyggeligt, også nemmere og mere virkningsfuldt. Det er det fordi man kan bakke hinanden op, samt man forpligter sig lidt overfor andre, fremfor kun en selv.

Det er også nemmere at overvinde den del i dig, der ønsker at du skal blive hvor du er, når du er sammen med andre. Så søg makkere og gode fællesskaber. Skriv gerne her eller til mig, jeg vil gerne høre om hvad du er i gang med at ændre, eller ønsker at ændre, til noget mere positivt i dit liv <3

Der kan være mange muligheder og mange forskellige ting du ønsker. Skriv evt. tingene ned, og se om du kan få et overblik over hvad der er vigtigst for dig lige nu, hvor skal du handle først?

Hav din hjerne med dig, men følg dit hjerte og din intuition - dit hjerte ved bedst, hvad der er det rigtige for dig <3 Sæt dig ned og værd mindfull med dine muligheder. Træk vejret igennem hjertet, helt fysisk læg fokus på dit hjerte. Hvor kommer der varme til? Hvad føles rigtigt for dig lige nu?

Det er vigtigt at handle fra et sted hvor du er i balance og kan mærke dig selv, ikke fra et sted hvor du er skide stresset og desperat ønsker forandring, for så bliver det, ja desperat. Find din kerne i dig selv, der hvor du ikke er forvirret over hvad der er rigtigt, men kan mærke hvad der er rigtigt for dig. Kan du mærke hvordan et ja føles for dig?  

Hvilket lille skridt kan du tage i dag, for at bevæge dig tættere mod din drøm eller et mål? <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.  

Hvem er du egentlig? Du er fyldt med hjerte og sjæl :) <3

Hvis vi ikke er vores alder, vores udseende, vores overvægt eller undervægt, vores krøllede hår, vores skallede pande, vores bagdel - som du måske definerer som for lille eller stor. Vores skæve, eller lige tænder. Hvem er vi så?

Hvis vi ikke er vores evner, de ting vi er gode til og de ting vi er dårlige til. Hvis ikke vi er vores arbejde, eller de ting vi er dygtige til i fritiden. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores følelser og tanker - vores humør, vores frygt, vores negativitet, vores glæde, vores velvære, vores irritation, vores eget selvbillede og selvværd. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores historie, om alle de gode ting der er sket, men specielt om alle de dårlige ting der er sket imod os, samt alle de dårlige ting vi har gjort mod andre. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores facader og vores masker, som vi har taget på overfor omverden. Hvem er vi så? 

Hvis ikke vi er vores nationalitet, vores køn, vores problemer, eller vores smerter og skavanker. Hvis ikke vi er vores nøgenhed, eller vores tilværelse. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores identifikation med hvem vi er, og den person vi kender så godt. Ja hvem er vi så i virkeligheden?

Vi ser jo kun det rent fysiske, som i høj grad er styret af hjerne og biokemi. Vi er så meget mere end det <3 Vi er noget der ikke kan måles og vejes - vi er en sjæl der har en fysisk oplevelse i denne verden. Utallige mennesker der har haft en nærdødsoplevelse, eller en ud af kroppen oplevelse, beretter om at have fået en slags opvågning til noget andet. De ved at vi er mere end det fysiske.

Der er noget meget usikkert ved kun at være identificeret med sin fysiske krop, sin hjerne, sin historie, og de ting man er god til. Der er noget skrøbeligt kun at være identificeret med sin selvtillid, selvværd og selvrespekt, selvom disse egenskaber naturligvis er vigtige.

Der er noget som en meget dybere end vores hjerne, vores fysiske krop og vores menneskelige ego. Misforstå ikke, vi har naturligvis en fysisk krop, en hjerne og et ego - det er det der fortæller at du er dig, og jeg er mig.

Naturvidenskab og lægevidenskab er reale og vigtige parameter, men identificerer dig ikke kun med den del i dig, vi er så meget mere! <3

Vi er alle sjæle, ingen højere - ingen lavere. Vi er alle lige, der er ingen der er bedre eller dårligere end andre, vi er alle bare forskellige steder i livet og i tilværelsen. Vi er forskellige steder i vores oplevelser og i vores udvikling.

Vores vej ind til sjælen går igennem hjertet. Ny forskning viser at vores hjerte har et magnetisk felt, der er 5000 gange kraftigere end hjernens magnetiske felt. Samtidig sender det konstant signaler op til hjernen som påvirker vores nervesystem, hormonbalance, samt vores adgang og brug at neocortex, den største del af hjernen, hvor vi bl.a. skaber vores bevidste tanker. Hjertet er kilden for vores intuition. *Kilde HeartMath institute - https://www.heartmath.org/

Vores ego vil gerne holde fast i fortællinger om hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvordan fremtiden vil forme sig. Alt sammen noget der er med til at skabe frygt, panik og modsatrettede historier i vores sind. Vi tror på de historier, fordi det er sikkert at have noget at tro på. Vi bliver identificeret med de historier vi fortæller os selv.

Vores ego kører efter værdier som kamp, forståelse, retfærdighed, samt at holde dig sikker - selvom netop alle historierne og fortællingerne har den modsatte effekt. Dit ego er ikke ondt, det er bare bange og selvopretholdende. Dit ego er bange for at blive kritiseret og afvist. Bange for det nye og det ukendte - bange for det udefinerbare. Bange for ikke at være i kontrol.

Vi vil så gerne have kontrol over alt ting. Men kan vi virkelig have det, når det kommer til stykket. Er der nogen der kan forudse fremtiden? Vi kan forsøge, men det lykkes stort set aldrig :) Tingene går aldrig som vi regner med. Livet sker for os, imens vi lægger planer. Så hvad med at slippe kontrollen, og øve dig på at være i nuet, som i virkeligheden altid er det eneste vi har <3

Det er ikke fremtiden eller det ukendte vi er så bange for, det vi er bange for er at slippe kontrollen og slippe alt det kendte. Vi er bange for at møde vores ukendte ”selv”. Det ”selv” der har ikke har nogen forventninger til sig selv, ej heller har nogle forventninger til andre, eller til verden. Det selv der bare er. Det selv der bare er din væren, din essens - det er din sjæl! Det vi frygter allermest, er ikke vores mørke, det er at træde ud i vores lys <3  

Dit ego søger fortiden og fremtiden, men dit hjerte søger din essens - din sjæl. Øv dig i at overgive dig til nuet, og ikke være så meget i fortiden eller i fremtiden. Øv dig i at overgive dig til de ting du frygter, det er dit ego der frygter, ikke dit hjerte.

Dit hjerte vil gerne bare give slip. Give slip på alle fortællingerne om hvem du er, hvor du kommer fra, og hvad der er det rigtige at gøre. Dit hjerte vil bare finde ind til den du i virkeligheden er aller inderst inde. Der hvor du bare er, uden nogle krav eller forventninger <3 Der hvor alt bare bliver accepteret lige præcis som det er nu. ACCEPT er et nøgleord <3 Accept af alt ting, på trods af, om du synes det er godt eller skidt lige nu.  

Dit hjerte er stærkt, og ved hvad der er det rigtige for dig. Hjertet er stærkt, men det er også blødt, sårbart, skrøbeligt, hengivende, ægte, autentisk og taknemmeligt. Omvendt kan hjertet også blive vredt og sige til og fra. Dit hjerte kan mange ting, men mest af alt er det kærlighed - det er bare <3

Det betyder ikke at du ikke skal bruge din hjerne, selvfølgelig skal du det. Men mange gange kan dine tanker være ret primitive, mens hjertet kører efter en større intelligens. Det kører efter universets intelligens - en intelligens, der altid ved hvad der er bedst for dig. Også selvom du ikke selv måtte vide det.

Rejsen fra hjerne til hjerte kan tage tid, ikke fordi vi er dumme, men fordi det tager tid. Vi er meget vant til at leve i et samfund, hvor ego og hjerne er kvaliteter der er mest fokus på. Hjertet har kærlighed som hoved fokus.

Vejen fra egoet til hjertet, er noget vi alle søger, uanset om vi er bevidste om det eller ej. Rejsen kan være ensom, specielt der imellem de to steder. Der hvor du ikke længere definerer dig med din historie om hvem du er, men ej heller helt har fundet helt hjem i hjertet, i hvert fald kun momentvis.  

Husk det at være ensom, er noget vi alle er engang imellem - det er menneskeligt at føle sig ensom til tider. Accepter ensomheden, lad være med at bekæmpe den, det er helt naturligt at føle sig ensom - både alene, men specielt sammen med andre.      

Meditation og mindfulness er gode metoder til at finde ind til dit hjerte. Du kan se et tidligere indlæg omkring det her

Din krop er yderst intelligent, og kan også være en god vej til at finde ind til sjælen. Yoga og andre fysiske aktiviteter er gode til at vise dig vejen. Det samme kan kropsbehandlinger. Alle de steder vi er spændte eller skader, er steder hvor vores ego har spændt op. Spændinger og skader er hvem vi tror vi skal være, ikke den vi i virkeligheden er (husk lige de fleste har nogle skavanker ikke :) ) Jeg kan anbefale Christian, som du kan finde fra Krop-Bevidsthed, som du kan finde her

Så hvem er du egentlig? Bliv ved med at stille dig selv det spørgsmål, og se hvad der sker. Jeg vil gerne høre fra dig :) Så Del, like og kommenter endeligt indlægget.

Ha det god, pas på dig og husk hjertet <3

Hvad er du taknemmelig for?

Taknemmelighed er virkeligt værd at øve og fremelske. Det er en fantastisk hjerte egenskab <3 Fokuser på at finde noget at være taknemmelig for.

Har du svært ved at finde noget, så start med det helt simple. Du kan trække vejret, du har måske et godt helbred, du har vand at drikke lige ved hånden. Du har ben der kan flytte dig fra A til B. Tænk på du har et sted at bo og kan få mad hver dag, det er ikke alle der kan det desværre.

Send taknemmelige tanker til de folk du har i dit liv - familie, venner, kollegaer eller andre. Læg fokus på at huske de gode stunder med disse mennesker, som du har kær og elsker. Der skal omkring 9 gode minder til, at opveje for et dårligt eller svært minde, så det er bare at komme i gang og huske de gode ting <3

Det kan være en god ide at skrive ned hvilke ting du er taknemmelig for,  du kan evt. lave en taknemmeligheds dagbog, eller blot starte og slutte din dag med at tænke på de ting du er taknemmelig for. Gør du det til en fast rutine, vil jeg love dig at det ændrer dit fokus og fodrer dine hjerne og krop med en masse gode signalstoffer og lykkehormoner :)

Hvad er du taknemmelig for i dag? Jeg vil gerne høre :)

Del, like og kommenter gerne indlægget.