Essens

Din essens er den kærlighed du søger - mød dit indre barn

Den kærlighed du søger bor i dig, det er dig, dit sande jeg, din essens.

Vi ser og mærker den alle drypvis. Vi længes efter at finde ind til den, og være i den hele tiden. Den ægte guddommelige og universelle kærlighed, som gennemlyser alt og berør alt der eksisterer.

Et lille nyfødt barn, er i deres essens. En essens, der ikke er blokeret af tillærte overbevisninger fra opvækst, arv, miljø, samfund, generations traumer og religion.

De har ikke påtaget sig nogen roller, masker eller falske personaer, som er i uoverensstemmelse med deres sandhed. De er bare, de er uden at skulle være noget eller nogen bestemt.

Børn er afspændte, fordi afspændt er den vi er, inderes inde. Mens spænding, er den vi tror vi skal være. Børn græder når de er kede af det, de griner når de er glade, de er ligetil og holder ikke igen.  

Alt det som gør ondt i dig, eller føles forkert, er ikke dig. Det er noget du fejlagtigt har tillært eller tolket i din opvækst, generations traumer der er ført videre, eller andre overbevisninger som du troede var dig.

Størstedelen af de ting du tror du ved, og som du tror, er dig og dine overbevisninger, er slet ikke dig. Det er noget du har tillært, men som slet ikke er den du i virkeligheden er.  

Den vigtigste ting du kan lære i dette liv, er at alt den kærlighed du har behov for, den lever og bor i dig, den har aldrig forladt dig, den har altid været der, den har blot været tilsløret, af en masse ting der ikke er dig.

At opleve at du er kærligheden selv er fantastisk, men som oftest oplever vi det kun drypvis som voksne. For at kunne nå ind til den, er vi nød til at lære at acceptere og elske os selv, hele os selv, med alt hvad vi indeholder af både mørke, lys og skygger.

Jo flere følelser du får frisat, som ikke er dig, men som du har tillært dig, jo friere vil du føle dig - jo nemmere vil du kunne stå i din essens.

At lære at elske sig selv, og finde ind til sin essens er ikke egoistisk, mere holistisk. Jo stærkere du står i din essens, jo nemmere og mere forbundet, vil du føle dig med andre mennesker.

Accepter og tillad alt at være der, også det svære. Alt sammen bringer det en lektie med sig, som du har brug for på din vej. En lektie der viser dig noget som ikke er dig, men som gerne vil mødes, elskes og heales, så du igen kan finde ind til dit sande jeg, denne gang en lektion klogere.

Mød alt - træk vejret blidt igennem det du mærker, fra det mest empatiske sted i dig. Træk vejret igennem det fra hjertet, og tillad det at være der. Trøst dig selv, som ville du trøste et lille barn der stod ved din side.

Det er netop dit lille indre barn der er ked af det, vær den voksne for dig selv. Når du reagerer kraftigt på noget, så er det stort set alt tid dit indre barn der reagerer.

Mød dig selv med et varmt hjerte, der forstår at trøste, men også med en køligt hoved, der forstår at det er dit indre barn der er ked af det, fordi han/hun er bange, ked af det eller på andet måde smerter indeni.

Fortæl dig selv, at det nok skal gå. Fortæl dig selv at det er overstået nu. Fortæl dig selv at du er tryg og i sikkerhed nu. Fortæl dig selv at du har overlevet, og der ikke er noget at være bange for nu.   

Det kan tage lidt tid før barnet forstår at faren er drevet over nu, faktisk kan det tage mange år, hvis du har været meget utrygt igennem. Vær tålmodig med dig selv - det du søger, vil blive din virkelighed!

Du er den kærlighed du søger, og med den, kan vi skabe mere kærlighed og samhørighed med andre mennesker, for vi har brug for hinanden, ligesom vi har brug for vores indre kerne af lys <3

Del, like og kommenter gerne indlægget.

Du er den kærlighed du søger.

Din sande natur er kærlighed, det er din essens, din væren.

Her hvor du ikke skal gøre eller præstere noget, her hvor du ikke skal være noget bestemt. Du er bare, og ikke bare er du god nok som du er, du er fantastisk som du er. 

Her er du forbundet til dig selv, andre mennesker og noget der er større end dig.

Alt hvad der føles skidt, og som ikke sandt for dig, er noget der er tillært - enten i din opvækst, miljø, eller arv, som mærkes på celleniveau, da dine forgængere oplevede ting, der lever videre i dig. Det er ikke dig! 

Mange af dine overbevisninger er slet ikke dig, eller det du virkelig mener. Det er noget du har tillært dig igennem livet, opvæksten og den kultur du er opvokset i. Hvis det ikke føles godt i dig, så er det ikke din sandhed.

Se bare på en baby, hvor frie de er. De er ikke blevet tyranniseret, med at skulle være noget bestemt endnu. De er forsat frie <3

Husk altid på, at den kærlighed du søger er i dig, den finder du nemmest ved at tage kontakt til dit hjerte, og stille og roligt trække vejret igennem det, fra det mest empatiske sted i dig.

Det er anderledes for mange at tænke, at vi ikke skal jagte kærligheden hos andre, da det er det vi er vant til. Vi har naturligvis brug for andres kærlighed, da vi er et flokdyr, men den kan kun være et tillæg til vores egen kærlighed, i os selv, og til os selv. Vi kan ikke fravriste andre kærlighed.

Men mange gange er den kærlighed blokeret af livets omstændigheder, tunge oplevelser og trælse overbevisninger, som vi har samlet op igennem livet.  

Hvis du har haft en udfordrende opvækst, f.eks. med misbrug eller andet, så er der en stor chance for at du har følt at det hele var din skyld. Det er naturligt for et barn at føle det, da de mange svigt, gør at et barn naturligt vender skylden indad.

Det gør barnet fordi det i mange situationer ikke er blevet mødt med den kærlighed, som han/hun burde have haft. Barnet er helt afhængige af de voksne, og er nød til at tilpasse sig 100%. Den manglende kærlighed og anderkendelse, gør at barnet tolker - der må være noget galt med mig, jeg er ikke god nok som jeg er, jeg er ikke værd at elske - ergo er det hele er min skyld.  

MEN det er på ingen måde sandt, blot en tolkning som du har lavet mange gange som barn. En tolkning du måske første gang lavede da du var tre år. Hvor gammel er du i dag? Kan du ændre den beslutning? Det kan jeg love dig for du kan. Du er voksen nu, og må godt tage nye beslutninger og ansvar for dig selv. Se forskellen mellem barn og voksen (ego og dit højere selv). Men husk og giv barnet og egoet i dig, masser af kærlighed.

Du er god nok som du er, og du er værd at elske lige præcis som du er, uden at du behøver præstere noget til gengæld. Færdig bum <3

ALLE dine følelser er også okay, du må godt være det hele, og du må godt fylde, tage plads, og være dig! Slip skammen over dine følelser.

Din selvkritik er et resultat at det produkt du blev, igennem din opvækst. Hvis du har tolket at det hele er din skyld, og du ikke er værd at elske, ja så er det klart, at der er en selvkritikker der huserer og fortæller dig at du ikke er god nok, aldrig kan gøre det ordentligt, ikke er klog nok, smuk nok osv.

SEND de gamle overbevisninger af skyld, skam og selvkritik på porten, du må godt! <3 Værn om følelserne, rum dem, accepter dem og udtryk dig om nødvendigt. Men lad dem ikke styre dig. Du må gerne bare være dig, faktisk er det det, som du har ønsket dig allermest hele dit liv. Du måtte lukke ned for det igennem opvæksten for at overleve, det behøver du ikke mere <3

Husk vi er kærlighed, vi har den i os, og vi har altid haft den i os. Den kræft der ligger bag ved alle vores masker, personaer og tillagte overbevisninger.

En universal kærligheds kraft, der er større end den, du kunne have fået i din opvækst. Den guddommelige kærlighedskraft, der kommer direkte fra den kilde, hvoraf du blev skabt.

Den er så stærk at den kan heale alt sorg, vrede, frygt, skam og selvkritik, som dit ego nogensinde har skabt. En kraft der forbinder dig med alt og alle, med dig selv, med andre og med hele universet. Du har sikkert mærket glimt af den, når du er i flow.  

Vi mærker alle glimt af den, og ønsker vi kan blive der hele tiden. Men bare fordi vi ikke er i kontakt med det hele tiden, betyder det ikke at den ikke er der.

Den er blot maskeret af følelser, overbevisninger og fejlagtig læring. Rum de svære følelser, og se hvilken læring de kommer med, tør at blive i dem, så længe det kræves. Andre gange er en kort anerkendelse nok. Husk du er ikke dine følelser, du har følelser. Du er den kærlighed der kigger bagved, øjnene bag øjnene, din essens.

Ej heller er du dine tanker, du har tanker. Se på tankerne, og sig hmm okay, hvor mon det her kommer fra. Du behøver ikke tage stilling til, eller køre suppe på dine negative tanker. Blot registrer dem og lad dem passere.

Når det kommer til de ting vi frygter, eller skammer os over. Så kan du spørge dig selv, hvad er det jeg ikke vil blive set/opdaget som? Det er vores skyggesider.  

Det kan være.

Jeg vil ikke blive opdaget som en der er sårbar. Jeg føler folk kan se igennem mig.

Jeg vil ikke blive opdaget som værende nervøs eller usikker…

Jeg vil ikke gennemskues som en der lyver og manipulerer andre…

Tænk hvis folk finder ud af at jeg er dum….

Jeg frygter så meget en afvisning, eller at blive forladt, så derfor gemmer jeg mig i stedet. (Husk at kritik eller et skænderi er ikke det samme som at blive afvist, blot en midlertidig uoverensstemmelse)

Jeg føler mig ikke elsket og værdig, jeg håber ikke andre lægger mærke til det…

Jeg føler mig helt fantastisk, men jeg gør mig middelmådig, fordi andre ikke må se mit lys…

Det er personens egen logik. Når du opdager noget i dig selv, som du ikke har kunnet acceptere, så giv det kærlighed. Elsk alt det, som du ikke har kunnet elske ved dig selv.

Mange gange kan du ikke elske noget ved dig selv, som du ikke har accepteret i dig selv, eller ligefrem hader. Du er nød til at elske at du hader f.eks. din røv, før du rent faktisk kan elske selve din røv. Giv kærlighed til din modstand først. Hvis det giver mening :)

Vi kan gøre meget selv, men nogen gange kan det være godt at dele de ting vi frygter og skammer os over, i gruppesammenhænge. Her kan man virkelig heale hinanden <3   

Kærligheden er i dig, du er kærligheden <3     

Hvem er du egentlig? Du er fyldt med hjerte og sjæl :) <3

Hvis vi ikke er vores alder, vores udseende, vores overvægt eller undervægt, vores krøllede hår, vores skallede pande, vores bagdel - som du måske definerer som for lille eller stor. Vores skæve, eller lige tænder. Hvem er vi så?

Hvis vi ikke er vores evner, de ting vi er gode til og de ting vi er dårlige til. Hvis ikke vi er vores arbejde, eller de ting vi er dygtige til i fritiden. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores følelser og tanker - vores humør, vores frygt, vores negativitet, vores glæde, vores velvære, vores irritation, vores eget selvbillede og selvværd. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores historie, om alle de gode ting der er sket, men specielt om alle de dårlige ting der er sket imod os, samt alle de dårlige ting vi har gjort mod andre. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores facader og vores masker, som vi har taget på overfor omverden. Hvem er vi så? 

Hvis ikke vi er vores nationalitet, vores køn, vores problemer, eller vores smerter og skavanker. Hvis ikke vi er vores nøgenhed, eller vores tilværelse. Hvem er vi så?

Hvis ikke vi er vores identifikation med hvem vi er, og den person vi kender så godt. Ja hvem er vi så i virkeligheden?

Vi ser jo kun det rent fysiske, som i høj grad er styret af hjerne og biokemi. Vi er så meget mere end det <3 Vi er noget der ikke kan måles og vejes - vi er en sjæl der har en fysisk oplevelse i denne verden. Utallige mennesker der har haft en nærdødsoplevelse, eller en ud af kroppen oplevelse, beretter om at have fået en slags opvågning til noget andet. De ved at vi er mere end det fysiske.

Der er noget meget usikkert ved kun at være identificeret med sin fysiske krop, sin hjerne, sin historie, og de ting man er god til. Der er noget skrøbeligt kun at være identificeret med sin selvtillid, selvværd og selvrespekt, selvom disse egenskaber naturligvis er vigtige.

Der er noget som en meget dybere end vores hjerne, vores fysiske krop og vores menneskelige ego. Misforstå ikke, vi har naturligvis en fysisk krop, en hjerne og et ego - det er det der fortæller at du er dig, og jeg er mig.

Naturvidenskab og lægevidenskab er reale og vigtige parameter, men identificerer dig ikke kun med den del i dig, vi er så meget mere! <3

Vi er alle sjæle, ingen højere - ingen lavere. Vi er alle lige, der er ingen der er bedre eller dårligere end andre, vi er alle bare forskellige steder i livet og i tilværelsen. Vi er forskellige steder i vores oplevelser og i vores udvikling.

Vores vej ind til sjælen går igennem hjertet. Ny forskning viser at vores hjerte har et magnetisk felt, der er 5000 gange kraftigere end hjernens magnetiske felt. Samtidig sender det konstant signaler op til hjernen som påvirker vores nervesystem, hormonbalance, samt vores adgang og brug at neocortex, den største del af hjernen, hvor vi bl.a. skaber vores bevidste tanker. Hjertet er kilden for vores intuition. *Kilde HeartMath institute - https://www.heartmath.org/

Vores ego vil gerne holde fast i fortællinger om hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvordan fremtiden vil forme sig. Alt sammen noget der er med til at skabe frygt, panik og modsatrettede historier i vores sind. Vi tror på de historier, fordi det er sikkert at have noget at tro på. Vi bliver identificeret med de historier vi fortæller os selv.

Vores ego kører efter værdier som kamp, forståelse, retfærdighed, samt at holde dig sikker - selvom netop alle historierne og fortællingerne har den modsatte effekt. Dit ego er ikke ondt, det er bare bange og selvopretholdende. Dit ego er bange for at blive kritiseret og afvist. Bange for det nye og det ukendte - bange for det udefinerbare. Bange for ikke at være i kontrol.

Vi vil så gerne have kontrol over alt ting. Men kan vi virkelig have det, når det kommer til stykket. Er der nogen der kan forudse fremtiden? Vi kan forsøge, men det lykkes stort set aldrig :) Tingene går aldrig som vi regner med. Livet sker for os, imens vi lægger planer. Så hvad med at slippe kontrollen, og øve dig på at være i nuet, som i virkeligheden altid er det eneste vi har <3

Det er ikke fremtiden eller det ukendte vi er så bange for, det vi er bange for er at slippe kontrollen og slippe alt det kendte. Vi er bange for at møde vores ukendte ”selv”. Det ”selv” der har ikke har nogen forventninger til sig selv, ej heller har nogle forventninger til andre, eller til verden. Det selv der bare er. Det selv der bare er din væren, din essens - det er din sjæl! Det vi frygter allermest, er ikke vores mørke, det er at træde ud i vores lys <3  

Dit ego søger fortiden og fremtiden, men dit hjerte søger din essens - din sjæl. Øv dig i at overgive dig til nuet, og ikke være så meget i fortiden eller i fremtiden. Øv dig i at overgive dig til de ting du frygter, det er dit ego der frygter, ikke dit hjerte.

Dit hjerte vil gerne bare give slip. Give slip på alle fortællingerne om hvem du er, hvor du kommer fra, og hvad der er det rigtige at gøre. Dit hjerte vil bare finde ind til den du i virkeligheden er aller inderst inde. Der hvor du bare er, uden nogle krav eller forventninger <3 Der hvor alt bare bliver accepteret lige præcis som det er nu. ACCEPT er et nøgleord <3 Accept af alt ting, på trods af, om du synes det er godt eller skidt lige nu.  

Dit hjerte er stærkt, og ved hvad der er det rigtige for dig. Hjertet er stærkt, men det er også blødt, sårbart, skrøbeligt, hengivende, ægte, autentisk og taknemmeligt. Omvendt kan hjertet også blive vredt og sige til og fra. Dit hjerte kan mange ting, men mest af alt er det kærlighed - det er bare <3

Det betyder ikke at du ikke skal bruge din hjerne, selvfølgelig skal du det. Men mange gange kan dine tanker være ret primitive, mens hjertet kører efter en større intelligens. Det kører efter universets intelligens - en intelligens, der altid ved hvad der er bedst for dig. Også selvom du ikke selv måtte vide det.

Rejsen fra hjerne til hjerte kan tage tid, ikke fordi vi er dumme, men fordi det tager tid. Vi er meget vant til at leve i et samfund, hvor ego og hjerne er kvaliteter der er mest fokus på. Hjertet har kærlighed som hoved fokus.

Vejen fra egoet til hjertet, er noget vi alle søger, uanset om vi er bevidste om det eller ej. Rejsen kan være ensom, specielt der imellem de to steder. Der hvor du ikke længere definerer dig med din historie om hvem du er, men ej heller helt har fundet helt hjem i hjertet, i hvert fald kun momentvis.  

Husk det at være ensom, er noget vi alle er engang imellem - det er menneskeligt at føle sig ensom til tider. Accepter ensomheden, lad være med at bekæmpe den, det er helt naturligt at føle sig ensom - både alene, men specielt sammen med andre.      

Meditation og mindfulness er gode metoder til at finde ind til dit hjerte. Du kan se et tidligere indlæg omkring det her

Din krop er yderst intelligent, og kan også være en god vej til at finde ind til sjælen. Yoga og andre fysiske aktiviteter er gode til at vise dig vejen. Det samme kan kropsbehandlinger. Alle de steder vi er spændte eller skader, er steder hvor vores ego har spændt op. Spændinger og skader er hvem vi tror vi skal være, ikke den vi i virkeligheden er (husk lige de fleste har nogle skavanker ikke :) ) Jeg kan anbefale Christian, som du kan finde fra Krop-Bevidsthed, som du kan finde her

Så hvem er du egentlig? Bliv ved med at stille dig selv det spørgsmål, og se hvad der sker. Jeg vil gerne høre fra dig :) Så Del, like og kommenter endeligt indlægget.

Ha det god, pas på dig og husk hjertet <3