Det vigtigste forhold du nogensinde får - om dit ego, selvværd, følelser, at ændre mindset og søge dit hjerte

Der er nok delte meninger om, hvad det vigtigste forhold du nogensinde får er, men i min bog er det forholdet til dig selv. Der vil måske være nogen med børn, der giver mig på puklen nu - eller nogen der har en fantastisk ægteskab, et super godt forhold til deres forældre, eller en anden, der vil være af en anden mening. Men ligesom i flyet, hvor det er vigtigst at tage sin egen iltmaske på først, inden man giver den til sit barn eller andre, er det vigtigst at kunne fylde sin egen kop op først, før man kan fylde andres op.   

At kunne fylde sig selv op, før du fylder andre op, handler om at lære at lytte til dine behov, og gøre det som der er rigtigt og godt for dig. Det betyder ikke at du behøver blive et egoistisk røvhul overfor andre, det betyder bare at du lærer at stå ved dig selv - det kan godt gøres, samtidig med at du er empatisk overfor andre.

Det handler ikke så meget om selvtillid, som er meget præget af det ydre, altså at opnå og præstere noget. Det handler mere om selvværd - selvværd er det som vi har, uanset hvor meget eller lidt vi har af materielle ting, social status, prestige mv. Der findes rigtigt mange der har en god selvtillid, fordi de ved at de kan præstere og opnå en masse gode ting, men inde bagved kan selvværdet godt halte. Selvværd, skal bygges op over mange parametre.

At opbygge selvværd handler meget om at lytte til sig selv, og stå ved sine behov. Hvad har jeg brug for lige nu? Har jeg brug for mere ro? Har jeg brug for at gå mig en tur? Har jeg brug for at se en god ven? Har jeg behov for at se en god film? Eller på den lidt større skala, har jeg brug for et nyt job eller at gå fra min partner, eller noget helt tredje? Hvad det end er du har brug for, så gør det :) <3

En anden vigtig ting, er at stå ved hvis du ikke gider noget - hvor tit er du taget med til en fest, eller andet arrangement, hvor du i virkeligheden ikke gider? Sig fra! Jeg er klar over at nogen gange, er man nød til at gøre nogle ting, for at bevare sine relationer - men der er også mange gange hvor vi godt kan sige nej, hvis vi virkelig ikke har lyst til noget. Brug din værdifulde tid, på noget der gør dig glad <3

Mange af os har været vant til at please andre, for at opnå kærlighed og accept. Selvfølgelig skal vi gå på kompromis, men vi skal ikke gå på kompromis med os selv. Selv er jeg et antennebarn, dvs. at jeg har været vant til hele mit liv, at sætte andres behov foran mine egne, for at bevare freden, opnå anderkendelse og ikke risikere at blive afvist. Derved har jeg nogen gang slet ikke kunne mærke mine egne behov - Lær at lytte til dig selv, dine følelser og dine behov. Øv dig i at give dig selv det du har brug for, i form af kærlighed, men også små ting i løbet af dagen - som også er selvkærlighed <3

Selvværd handler også om at kunne lytte til sine følelser, og rumme dem - men også at kunne udtrykke dem. Kommer du ud med det du har? Men hvorfor skal vi overhovedet lytte til de følelser, og udtrykke dem, specielt når det er de svære følelser - er det ikke bedre bare at lægge låg på dem? Det skal vi, fordi du respekterer dig selv, når du lytter til dine følelser og udtrykker dem overfor dig selv, og andre.

Når vi udtrykker følelser overfor andre, så bliv på din egen banehalvdel, uden at give skylden til andre, for at du føler som du gør. Sig f.eks. når du siger eller gør_____ så bliver jeg skide ked af det, og det får mig til at føle mig meget lidt værd. Sig altid sandheden, hvis du har brug for det, også selvom du ryster og din stemme bævrer. Det er selvfølgelig altid rart at blive mødt med forståelse af den anden part, men det vigtigste er at du får sagt det du har på hjerte. Intet du føler er forkert, så længe du bliver hos dig selv, og ikke skader andre.

Når vi for sagt de betydningsfulde ting, og får sagt dem på en god måde, så kommer vi også hinanden mere ved - vi nærmer os hinanden, spejler os i hinanden og får bedre relationer. Hvis den anden person er helt afvisende overfor det du kommer med, så vid at det handler om noget i dem selv, det har ikke noget med dine følelser at gøre. Det er deres feedback, ud fra deres verdensbillede, ligesom dine følelser er dit verdensbillede.   

Når vi holder på en masse ting, så sætter det sig i kroppen og til sidst eksploderer vi, bliver triste, angste, bange eller lider på anden måde. Jeg har været verdensmester i at holde på mine følelser, fordi jeg følte at det var jeg nød i min opvækst. Du og jeg kunne måske ikke tåle en afvisning tidligere, men vid det kan vi nu. Såfremt vi skulle blive afvist af et andet menneske, så vid at det ikke er liv eller død, som det var en gang.

Det er også vigtigt at du lærer at rumme og mærke dine egne følelser - det er en måde at blive din egen bedste ven på. Hvis du har været igennem en sårene opvækst, og det har vi alle på en eller anden måde, så sidder der en lille dreng eller pige derinde, der bare gerne vil ud med sine følelser. De vil gerne høres og måske udtrykkes til nogen. Vi er nød til at lære at rumme de svære følelser, for at vi helhjertet kan mærke os selv, og derved også kan mærke hvad det er vi virkelig har behov for, lyst til og brænder for.

At lære at rumme de rigtigt svære følelser, og evt. traumer - at opbygge selvværd og acceptere og elske sig selv, kan for mange være en lang og til tider sej proces. Noget der for mange skal arbejdes på igennem hele livet, så hav tålmodighed og medfølelse med dig selv <3 Ikke alting sker over en nat <3

Har du været igennem en dysfunktionel opvækst, med mange afvisninger - så er der en pæn chance for at du har lært dig selv at lukke af for dine følelser, for simpelthen at sikre din overlevelse i familien. Alle de mange følelser står i kø for at blive hørt senere i livet - du må lytte til dem! Også selvom det kan være hårdt at møde følelser som vrede, sorg, frygt og ensomhed igen og igen. Jo mere vi lytter og udtrykker dem, jo mindre angst, stress og post traumatisk stress vil du møde.

Når du ikke lytter til dine følelser, som i virkeligheden blot er budbringere af et behov, så er der en god mulighed for at du bliver et menneske, der lever næsten udelukkende i hovedet. Det har jeg været ret god til desværre. Du kan godt overleve der, men du finder ikke din sjæl, hjerte og passion i dit intellekt. Jeg øver mig hver dag i at gå fra mit hoved, til at blive bedre og bedre til at lytte til mit hjerte og mine følelser. Det kan være som et fængsel, kun at leve i sit hoved.  

Uanset om du lever meget i dit hoved, eller ej, men specielt hvis du gør det - kan der måske bo en stærk indre kritikker i dig. Den indre kritikker kan måske fortælle dig at du ikke er god nok, at du er klam, eller grim, eller at du ikke kan finde ud af noget som helst - eller at du ligefrem hader dig selv.

Vid at den stemme er dit indre barn, dit ego - der gerne bare vil ses og elskes. Det er ikke den sande dig, men det er en del af dig - omfavn og rum barnet så godt du kan. Vid at du er god nok, lige præcis som du er - du er unik, bare fordi du er dig <3 Uanset om du er høj, lav, tynd, har skæve tænder, eller hvad det måtte være. Vid også at vi alle har den indre kritikker, i større eller mindre grad - du er ikke alene! Og giv den ikke for meget magt - venligt men bestemt kan du sige at du hører den, og send den så afsted igen.    

Den indre kritikker kommer også meget frem, hvis der er nogle egenskaber du har stillet i skyggen. F.eks. sårbarhed og vrede - men også lyse sider, som at du er fantastisk, skide god, samt glæde og kærlighed, kan blive sat i skyggen. At stille noget i skyggen, betyder at der er noget du ikke vil stå ved. Det er ret almindeligt at i mange familier lærer vi som børn, at f.eks. vrede eller det at være ked af det, ikke er i orden. Nu skal du opføre dig ordentligt! Det betyder at det bliver skamfuldt at føle de følelser, så vi pakker dem væk, og skammer os, når vi mærker dem. De bliver sat i skyggen!

Men vid, engang skulle de følelser pakkes væk, det behøver du ikke mere. Du kan godt være dig selv, med alt hvad du kommer med! Uanset om det er fordi du er ked af det, bange eller vred. Øv dig i at møde følelserne for dig selv, men også at udtrykke dem foran andre. Det betyder ikke at du behøver sidde og græde alle steder, men hvis det føles rigtigt, og vigtigt for dig - så giv dem løs, vis dig selv og sæt dig selv lidt mere fri.

Igen husk at have tålmodighed med dig selv, det er måske et helt livs overbevisninger og programmeringer som du skal ændre på, men øv dig, lidt efter lidt på at slippe dig selv mere fri. Jeg har haft sat sårbarhed i skyggen, men jeg øver mig på at turde vise mere og mere af mig selv, og de sidste mange uger har jeg været åben overfor mange mennesker - turde vise at jeg har været bange og ked af det, ved at tale om det og få grædt. Det er rart, sandheden er altid rar og befriende :)

Prøv at se om du kan komme på nogle eksempler, hvor du viste din sårbarhed - enten for dig selv, men specielt foran andre - hvor det gik fint og der ingen afvisning var. Skriv dem ned, så du kan kigge på dem fremover. Så kan du derefter sige til dig selv at det var trygt at være sårbar, jeg blev glad efter jeg havde vist min sårbarhed - jeg tør at være mere sårbar fremover, når jeg har behov for at være det.  

En vigtig pointe her er jo også at udøve tillid til andre mennesker - det var måske farligt at være sårbar engang, eller sige hvad du mener, men det er det ikke mere. Det er godt nok sjældent at jeg er blevet afvist for at vise min sårbarhed, tværtom har det som regel skabt et tættere bånd med dem jeg er sammen med, da jeg er mere autentisk, og andre jo også godt genkender de følelser fra dem selv. Du kan selvfølelig risikere at blive afvist, men tag det ikke så tungt - øv dig i at få nogle afvisninger :) Det vigtigste er at du ikke lader dig slå ud af det, og husker at rose og anerkende dig selv. Jo stærkere dit selvværd er, jo mindre betyder andres anderkendelse af dig. 

Betyder det at kunne sætte grænser, og ikke at gå på kompromis med dig selv, at vi ikke behøver andre mennesker? Nej for helvede, på ingen måde. Vi har brug for andre mennesker, vi er et flokdyr og har brug for kærlighed, og at kunne spejle os i andre mennesker. Det betyder blot at vi tager ansvar for hvad vi selv mener og føler, og ikke projekterer skyld over på andre, eller går og bliver indebrændte fordi vi ikke lytter til os selv. Det i sig selv, skaber efter min mening bedre relationer. 

Øv også dit mindset, så du ser løsninger og muligheder, fremfor begrænsninger og at det kan du ikke klare. Det gør sig specielt gældende når du møder problemer, eller udfordrende følelser i dig selv - søg mulighederne og led efter løsningerne. Mange af os er så vant til at tænke negativt, vi er nærmest programmeret til det. Hvad vil de her følelser gerne fortælle mig? Lad være at analysere dem til døde, men reflekter over, om der er noget du ikke får kigget på, noget du ikke kan rumme, eller noget du skal handle på? Kun du har svaret.

Øv dig også i at tænke bedre tanker om dig selv, om dit liv, og om andre mennesker. Hvis du er vant til at sige til dig selv, at du ikke kan, så kan du ikke. Hvis du derimod øver dig I at sige til dig selv - jeg kan godt. Eller hvis du har kritiseret dig selv meget, så øv dig i at fortælle dig selv at du er god nok, ligesom du er, og måske endda du vælger at sige at du er fantastisk :) Du kan sige det til dig selv i spejlet, mens du kigger dig selv i øjnende - dine øjne, er din sjæls spejl.

Det er vigtigt det er noget som er troværdigt for dig, så hvis det er svært at sige ”jeg elsker mig selv” så start med at sige jeg accepterer mig selv, præcis som jeg er. Det kan føles mærkeligt til at starte med, men hvis du forsætter, vil din underbevidsthed mere og mere acceptere det som en sandhed. Det tager typisk omkring 3 uger, hvor du arbejder med dig selv, før du har ændret et tankemønster.

Den absolut vigtigste ting til et godt selvværd, er at fokusere på kærlighed og dit hjerte, fremfor at være meget i dig hoved. Det er nødvendigt at være i sit hoved, når man skal udrette bestemte ting, mens søg hjertet, din essens og din væren så meget som muligt. Noget jeg øver mig på hver dag. Øv dig i at give dig selv kærlighed, at give andre kærlighed, men øv dig også i at turde modtage kærlighed <3

Det vi længes aller mest efter, er bare at blive elsket for den vi virkelig er, og at kunne elske nogen tilbage. Vi længes efter den uskyldighed, hvor kærlighed ikke er på nogen betingelser - men bare er. Hvor vi ikke længere frygter en afvisning, grundet tidligere smerte - hvor vi har trukket os sammen, for at beskytte os selv. Se på et barn, de er så dejligt umiddelbare og ligetil. De har ingen skam på at vise deres følelser, da de endnu ikke er blevet påvirket af det sociale/deres opvækst, til at holde sig tilbage. De lever fra deres hjerte - i kærlighed.

Oprigtigt talt har jeg for nyligt indset, at jeg har sat kærlighed og glæde i skyggen. Det er ikke noget jeg har gjort bevidst, men fordi jeg har følt mig bange og usikker på kærligheden. Bange for at blive såret igen, og mærke den smerte, som jeg har følt igennem min barndom. Bange for at lukke en helt ind bag facaderne, og vise den mere sårbare del af mig. Kærlighed er en sårbar størrelse, når du virkelig viser hvem du er - og taler vi forhold, er man nød til at vise hvem man er, ellers tror jeg ikke på et godt forhold, der kan overleve.

Hvis du som mig kommer fra en dysfunktionel opvækst, kan det godt være svært at skabe gode relationer, selv som voksen, da der kan ligge en masse smerte fra fortiden. Vi vil så gerne åbne os og søge den fantastiske relation, men det kan være grænseoverskridende at lukke nogen ind, af frygt for at mærke smerten af afvisning igen, som vi har følt tidligere. Men jo mere du og jeg tør at praktisere tingene i dette indlæg, og lægger mere og mere fokus på dine hjerte værdier - samhørighed, åbenhed, ærlighed, empati, kærlighed, forståelse - så skal det nok lykkes :) Det er i hvert fald den vej jeg går efter :)

Men selvom dit hjerte er hammer stærkt, er det også sårbart. Så vejen ind til sandheden i dig selv, går igennem de svære følelser af ensomhed, angst, vrede, sorg mv. Udover jeg på det sidste har mærket meget frygt - for at blive afvist, og for at være alene - har jeg stadig en stor sorg, som jeg bearbejder. Men jo mere jeg møder den sorg, og udtrykker den, jo mindre vil min angst fylde. For at noget nyt skal kunne komme ind, så skal der noget gammelt ud, og det kan godt tage lidt tid. Jeg skaber plads udenom angsten, så den ikke fylder så meget.

Men prøv ikke at kalde det svære følelser, men bare følelser. Sig tak for at du også får disse oplevelser - for igennem alle svære følelser og perioder (kan også være halve liv eller mere), er der en meget værdifuld lektie til dig. Vi kan bare ikke altid se det til at starte med, det vil vise sig senere. Vi får først lektionen, derefter kommer åbenbaringen <3

Til sidst vil jeg nævne at det er så vigtigt at vi lærer os selv at kende, og tager ejerskab for vores følelser og erkender alle de sider af os selv, som vi har stillet i skyggen - altså alle de sider vi ikke helt vil kendes ved, og som vi gemmer for andre. Det er så vigtigt at vi tager ansvar for vores egne følelser, og ikke projekterer dem over på andre. Altså kaster med skyld, fordi der er noget vi ikke vil stå ved, i os selv. Det er dit ego der gør det - men forstå det er ikke fordi du er ond, men fordi du er bange. Noget jeg vil skrive mere uddybende om i et senere indlæg.

Jeg anderkender de svære ting, øver mig i at møde de mindre behagelige følelser, øver mig i at acceptere mine skyggesider - men jeg søger kontrasten i hjertet, i den positive historie om mig selv, og den positive historie om andre. Jeg øver mig i at have tillid til andre, og være åben omkring mig selv. Jeg ser de gode kvaliteter mine venner og familie har, og alle de gode ting vi har delt sammen. Jeg øver mig i at lægge fokus på alle de ting jeg gør godt, og finde de gode sider ved mig selv, og det store hjerte jeg har. Jeg ser lyst på fremtiden, men øver mig i at være i nuet og den kærlighed, som altid er der, hvis vi vil den. Og så øver jeg mig i at give, give og give, samtidig med at jeg er mig selv tro. Jeg håber du vil gøre det samme! :) <3

Del og like gerne indlægget og du skal også være meget velkommen til at kommentere det :)